Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/36

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
22
Første Tidsrum.

Fylkes-Thingene; men ogsaa her fik han det Svar, at denne Sag maatte afgjøres paa Thrøndernes almindelige Thing, Frostathinget, hvortil Bønder mødte fra alle Thrøndelagens Fylker.

Kong Haakon for da til Frostathing, som udentvivl allerede dengang ligesom senere holdtes ved Midsommerstid paa Frosta, noget nær i Middelpunktet af Throndhjem. Her var en stor Mængde Mennesker forsamlet fra alle Throndhjems 8 Fylker. Da Thinget var sat, talede Haakon og erklærede, at det var hans Bud og Bøn til hele Almuen, at den skulde lade sig døbe, opgive alt Blot og de hedenske Guder, og tro paa een Gud, Christ Marias Søn, holde helligt hver syvende Dag fra alt Arbeide, og derhos faste hver syvende Dag. Denne Tale, heder det, vakte strax megen Knur blandt den forsamlede Mængde. Bønderne knurrede over, at Kongen med deres Tro ogsaa vilde fratage dem deres Arbeide; paa den Maade kunde Landet ei bygges. Men Arbeidsfolket og Trælene raabte, at de ei kunde arbeide, naar de ei fik Mad. Man yttrede ogsaa, at det var en Arvelyde hos Haakon som hos flere af hans Ætmænd, at han var karrig paa Mad, skjønt han var gavmild paa Guld. Endelig reiste sig Høvdingen Asbjørn af Medalhus fra Gauldalen og svarede paa Kongens Tale. Han gjenkaldte i Erindringen de store Forventninger, Folket havde gjort sig, da de hævede Haakon til Kongedømmet, og han gjengav dem deres Odel. Nu syntes det, som om Kongen vilde trælbinde dem paa ny ved at berøve dem den Tro, under hvilken deres Fædre gjennem lange Tider og de selv havde fundet sig lykkelige. Alle vilde de følge og lyde Kong Haakon, saalænge han ei fordrede af dem ugjørlige Ting. Men vilde han fremfare med denne Sag og søge at paatvinge Bønderne sit Ønske, da var det Folkets eenstemmige Beslutning at skille sig fra Haakon og tage en anden Høvding, der lod dem beholde i Frihed den Tro, der var efter deres Sind. Kongen skulde vælge, inden Thinget hævedes. Dette Svar vandt lydeligt Bifald. Nu optraadte Sigurd Jarl som Mægler og erklærede, at det var Kongens Villie aldrig at bryde Venskabet med Folket. Bønderne erklærede da fra sin Side, at det var deres Villie, at Kongen skulde blote for dem til Aaringer og Fred, som hans Fader før ham havde gjort. Hermed hævedes Thinget.

Paa Jarlens indtrængende Forestillinger gav Haakon efter for Bøndernes Ønske og indfandt sig om Høsten paa Hlade til et stort Blotgjestebud (Vinternatsblot i Midten af Oktober). Før havde Haakon ved saadan Leilighed spist med nogle faa af sine Mænd i et mindre Hus for sig selv; men nu maatte han paa Bøndernes Forlangende være tilstede i det store Gjestebud og sidde i sit Høisæde. Da det til Odin viede Drikkehorn raktes Kongen, gjorde han Kors-