der sig med størst Lethed og Sandsynlighed berigtige til 1174 den 24de Marts, som er Paaskedag Netop paa denne Tid truedes Magnus’s Kongedømme ved et Parti, det reiste sig i det østligste af Viken paa Sveriges Grændse, de siden saa berømte Birkebener, der havde i sin Spidse en Kongesøn, nemlig Eystein med Tilnavnet Meyla, en Søn af Kong Eystein Haraldssøn. Partiet viste sig om Vinteren mellem 1173 og 1174, eller i den allerførste Begyndelse af sidstnævnte Aar. Denne Omstændighed har drevet Kong Magnus og hans Fader til at føie Erkebiskoppens Ønske. Ifølge dette har da Magnus, som nu selv var fuldmyndig til Landsstyrelsen, nemlig 18 Aar gammel, i Nidaros’s Kathedralkirke, paa Paaskedag 1174, i egen Person offret sin Krone til St. Olaf og ledsaget denne høitidelige og offentlige Handling med Udstedelsen af hiint mærkelige Brev, der skulde tjene til ubrødelig Sikkerhed for den tidligere mundtlig afsluttede Overeenskomst. I Brevet nævnes Erling aldeles ikke; det er udstedt af Magnus som selvstyrende Konge og er stilet til „Eystein, af Guds Naade Thrøndernes Erkebiskop, det apostoliske Sædes Legat, og alle Biskopper, Geistligheden og alt Folket i Norge“[1]. Hvad ellers Udtrykket: „det apostoliske Sædes Legat“ angaar, da kan det ikke af drevet sees, enten dette er en Titel for Erkebiskop Eystein, eller derved antydes en særegen pavelig Legats Nærværelse. Kong Haakon Sverrerssøns oftere forhen nævnte Brev omtalter: „Ede, som bleve svorne før Legaten Fidentius, dengang da Jarlen (Erling Skakke) trættede (hóf deilu) med Erkebiskop Eystein om den hellige Kirkes Frihed“[2]. Man har almindelig antaget, at Navnet Fidentius er feilagtigt for Stefanus, og at med de nævnte Ede menes dem; som bleve aflagte i Anledning af Magnus’s Kroning 1164; og man har til Bestyrkelse derfor anført, at Fidentius først kom som Legat til Norden i 1196 og døde i Begyndelsen af 1197 i Lund i Danmark uden at komme til Norge. Men muligt kunde det dog ligefuldt være, at Fidentius engang tidligere, omkring 1174, har været afsendt i pavelige Erinder til Norden, at han dengang har været tilstede i Nidaros, da Magnus offrede sin Krone, og at det saaledes virkelig kan være ham, som i Brevet er meent ved uret apostoliske Sædes Legat“. Kong Magnus’s Handling og Brev var i dette Tilfælde end mere betydningsfuldt og forbindende.
- ↑ „Magnus dei gratia rex Norvegiæ Augustino eadem gratia Throndensium archiepiscopo, apostolicæ sedis legato et universis episcopis, clero et omni populo per Norvegíam constitutis salutem“.
- ↑ N. g. L. I. 445. Jeg skylder dog at bemærke, at Navnet Fidentius kun findes i det ved Udgaven benyttede Hovedhaandskrift, medens i det andet blot læses: Legaten uden Navns Tilføielse.
