Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/98

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
72
KARL RYGH.

navn kunde forklares, er vist utænkelig. Thi vistnok nevnes Sn. E. II, 492 en ö Þumla, hvis beliggenhed er vanskelig at paavise, og som derfor kunde formodes at være denne ø; men lydovergangen vilde være underlig og findes ikke i andre stedsnavne, hvor man har denne stamme (Þumlar i Land heder nu Thomle, Þumblastaðir paa Hedemarken Thomelstad). Hvis derimod den af Munch anførte gamle form Tumba skulde være ret, vilde ogsaa T stride mod denne forklaring. Mod Munchs formodning (i Ann. f. n. oldk. 1846), at det er den samme som den i Sn. E. II, 491 nevnte Þömb (þömb, tyk bug), taler navnlig, at navnet nu udtales med lukket, ei med aabent o. – En lignende forvanskning, som i Dønnesø, Hannesø, har man i Omnesø ved Melø med gaarden Omnes; som det gamle navn anfører Munch (Beskr. 64) Umey (Umeyjarsund, Frost. l. XVI, 2); men det har rimelig oprindelig været Uma, hvoraf Umunes, Omnes (jeg kjender ei den nuværende udtale). Staar muligt i forbindelse med ymja (umda), stønne, tude, saa at det kunde hentyde til noget eiendommeligt ved lyden af brændingerne. – Ligesaa i Muskunesey, Moskenesø i Lofoten med gaarden Moskenes paa østsiden, der forudsetter det oprindelige Muska; men Muskeyjarstraumr viser en mellemform Muskey (ɔ: Muskuey, om man ei kan antage en ældste form Musk), hvilket vel ogsaa kan være det gamle navn paa den lille ø ude i strømmen (nu Mosken, udt. maaske Moska); men af denne kan dog ei Muskunes have navn. Noget lignende har man i Furesundsø i Nordfjord, før Fura, hvoraf Furusund, sundet ved siden af; kanske ogsaa i Rangsundø i Rødø. Exempler paa denne forvanskning ere overhovedet hyppige. Den halvø i Kristianiafjorden, som kaldes Nesodden, har visselig oprindelig hedt Nes, og den nordligste pynt af den Nesodden, hvilket navn er blevet