ere parter af en eneste gaard Vik. I dette tilfelde er altsaa kun navnet, ikke gaarden, af yngre oprindelse. – Endnu yngre ere de navne, som have den bestemte artikel, som i grunden slet ikke kunne siges at være egennavne, da disse efter sin natur ere uforenelige med artikelen. Der, hvor nu for tiden rydningen fremdeles gaar fremad og nye navne gives, have de altid artikel, og ligesaa navnene i de egne, der vides at være ryddede i de sidste aarhundreder (undtagen naar navnet er en opkaldelse af et ældre navn i nybyggerens hjemstavn). Dette er saaledes i Korgendalen i Heimnes tilfelde med samtlige gaarde fra kirken af opover, i Vefsn paa hele strøget fra Grane kirke til grendsen mod Namdalen samt i Hatfjelddalen, i Namdalen med alle gaarde ovenfor Throndnes (Namsalmindingerne).[1] Nedenfor disse grendser finder man kun saadanne navne her og der paa gaarde, som ere mindre (opstaaede af pladser) eller ligge afsides; saaledes paa et strøg nedenfor Grane i Vefsn, hvor landet langs elven er uveisomt, og elven selv ufarbar. Disse navne ere paa faa undtagelser nær ogsaa sammensatte.
De norske önavne kunne inddeles i 2 klasser: de, som ere dannede ved sammensetning af ey, dels med et adjektiv, dels med et substantiv (i genitiv), og de, som have et selvstendigt navn uden tilföielse af ey. Herved maa dog merkes, at allerede i middelalderen ey synes lagt til oprindelig usammensattte navne, og dette er fortsat i större udstrekning i den fölgende tid, saa at der nu er faa öer, hvis navne pleie at skrives uden dette tillæg, medens almuens talebrug dog i de fleste tilfelde bar holdt fast paa de gamle former. De større øer have i regelen alle i ældre
- ↑ Endnu i begyndelsen af dette aarhundrede var Throndnes den øverste gaard i Namdalen (Bulls antegn. til Bings Beskr. i Vidsk. Selsk.s Skrifter). Nu er der 20 opsiddere ovenfor.
