af personsnavnene Helgi eller Helga (anderledes: Hellissetr i Stryn, Bjørg. K. 12), men i regelen vel er sammensat med helge (af heilagr). De vise ialfald hen til den hedenske tid. Forsaavidt det kan antages, at det har været brugt i navne paa gaarde, der fra begyndelsen af have været hovedgaarde, maa det vist være meget gammelt og nærmest kunne stilles mellem heimr og staðir, da det efter sit begreb synes at betegne en mindre fast besættelse end det sidste. Foruden at det endnu bruges om fjeldsetrene, hvor man kun opholder sig nogle maaneder af aaret, kan ogsaa merkes udtrykkene landseti om en, som bygsler og bruger jord (men ei eier den), og vetrseti, som har vinterophold etsteds. Det er imidlertid nu i de fleste tilfælde umuligt at adskille de to oprindelser. Hvor det er sammensat med en anden gaards navn, skjønnes det strax at være oprindelig seter; men det er sjelden tilfældet, ligesom setra ogsaa nu i regelen have et selvstendigt navn. I Helgeland har vist det egentlige seterbrug altid været ligesaa ukjendt, som det nu næsten overalt er; men naar man opfatter ordets betydning, som jeg, synes det meget rimeligt, at det ogsaa har været brugt om underbrug i nærheden af gaardene, hvor man kun opholdt sig en del af aaret for at nytte slaatterne og beiterne, og paa denne maade kunne ogsaa her navne med denne endelse være temmelig sildige. Saadanne findes temmelig hyppigt paa Orknøerne i og Hetland; men jeg har ei fundet noget paa Island. I Helgeland findes de forholdsvis sjelden: I Brønø er der 5, hvoraf Akset i Velfjorden nevnes AB. 89, og Hjelmset og Hongset (Högnasetr?) i Viks sogn synes at være ældre; paa Vega: Hongset (Hognasetr AB. 90) og Færset (Færasetr, ibid.); i Thjøtta: Seter, i Herø pgd. Hildset (Døn), i Alstahaug kun: Somerseter langt oppe i Leirdalen, aabenbart oprindelig seter eller underbrug; i Nesne
