Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/81

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
55
HELGELANDS STEDSNAVNE.

langs det lange seilløb mellem Vega, Herø og Døn paa den ene side og Brønø, Thjøtta og Alsen paa den anden. Der er dere omstendigheder, som kunne bidrage til at styrke denne antagelse om Helgelands bebyggelsesforholde i fortiden. Medens i de ældre egne af landet kirkerne i middelalderen i regelen have været talrigere end nu, er det omvendte tilfelde her. I Ranenfjorden, hvor der nu er 3 kirkesogne, var der mod slutningen af middelalderen kun 1 kirke, og i Vefsn fandtes der ingen. Aslak Bolts jordebogs fortegnelse over jordegods i Helgeland, som tilhørte erkestolen, er meget fattigere end de tilsvarende baade for Throndhjems stift og for de nordligere strøg af Nordland. Ogsaa diplomsamlingerne indeholde faa dokumenter, som angaa Helgeland, hvilket vist ialfald tildels maa forklares af, at gaardene her vare faa i middelalderen, og befolkningen lidet talrig.

Naar man i Helgeland søger efter navne, der med bestemthed henvise til den ældre tid, maa det strax være paafaldende, at der saagodtsom ingen findes, der hentyde til den hedenske gudsdyrkelse. Navnet Hov (af hof, n. tempel) forekommer en eneste gang, paa Løkten (Nesne pgd.); derimod forekommer ingen af de almindelige sammensætninger med denne stamme (Hovvin, Hovstad, Hovland, Hovtun, Thorshov, Frøishov, Njardarhov); baade det enkelte Hov (eller i dativforformen: Hove) og sammensætningerne findes i de ældre dele af det øvrige land næsten i hver bygd, i de fleste bygder flere af dem, og de ere ikke mindst talrige i de nærmeste egne søndenfor. Nordenfor findes de ogsaa hyppigere: Hov paa Lange (Hadsel), paa Gimsø (Vaagen), paa Fjeldø (Lødingen), altsaa 3 i det gamle Rødø halvfylke, medens der i Herø halvfylke kun er det ene, hvor der maaske har været fylkestempel. Andre sammensætninger med gudenavne eller med guð, dís el. lign. findes heller ikke (Hildset paa Døn