Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/82

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
56
KARL RYGH.

forklares vist rimeligst af Hildr som almindeligt kvindenavn eller af et med Hild sammensat mandsnavn og ei af valkyrjenavnet). Hörgr eller sammensætning dermed forekommer aldeles ikke. (helligdom) kunde man tro at gjenfinde i et par navne (Vedal i Brønø, Veset i Vefsn); men det maa merkes, at denne stamme nu i udtalen ei kan adskilles fra et oprindeligt vid (viðr, skov, træ), og disse gaarde ligge i i strøg, der ikke kunne regnes til de ældste, saa at en betegnelse som skovgaarde synes mere passende. Navnene kunne ialfald intet bevise, naar man ei kjender de gamle former.

Naar man ser hen til andre stammer, som kunne antages at henvise til en tidlig periode af navnedannelsen, vil man ogsaa finde, at de sjelden forekomme i denne del af Helgeland. De ord, som betegne de almindeligste lokalformationer (vik, fjord, nes, berg, dal osv.) have vistnok været de almindeligst brugte i navne i den ældste tid; men da de ere blevne bevarede som fællesnavne i det senere sprog, og derfor ogsaa ere brugte i senere navnedannelse, kan man ikke fra deres forekomst eller mangel i sig selv hente nogen oplysning i spørsmaalet om navnenes ælde, skjønt, som jeg senere vil søge at vise, vistnok den forskjellige maade, hvor- paa de anvendes, kan pege paa forskjellige tidsaldre. Forsaavidt det dunkle lo skulde høre til denne klasse, maa dog deraf dannede navne utvivlsomt være meget gamle, da det er tabt i det gammelnorske sprog. Det findes ikke i Helgeland, ligesaalidt som jeg har fundet det i det øvrige Nordland, om ikke maaske Steilo i Hadsel hörer hid (Lofoten?)[1].

  1. „Lofoten kan mulig være sammensat med et til svensk lo (lynx, gaupe) svarende ord; dette støttes ved stedsnavnene Vargfótr, Folafótr (se nedenfor); at lo (lynx) er et gammelt ord, bestyrkes ved sammensætningen varglod i Dalarne“ (O. Rygh.).