De dele af Helgeland, hvis forraad af stedsnavne jeg her vil gjøre til gjenstand for nogle bemerkninger, er det nu i det offentlige sprog saa kaldte Søndre Helgeland tilligemed Nesne pgd. og Ranen, altsaa det samme strøg, som i middelalderen udgjorde den søndre halvdel eller Herø halvfylke. Jeg havde i sommeren 1868 anledning til med offentligt stipendium at gjennemreise denne landsdel og derved baade erhverve noget kjendskab til stedsforholdene og gjøre mig bekjendt med de i almuens daglige tale brugelige navneformer, saa godt som dette kunde gjøres paa en kort reise, hvorunder jeg ikke engang kunde komme til alle steder. Jeg har benyttet anledningen til at faa en bearbeidelse af den til det academiske collegium indgivne indberetning trykt i dette tidsskrift, fordi jeg haaber, at den med alle mangler kan give noget bidrag til studiet af et hidtil lidet bearbeidet stof, og fordi jeg tror, at sammenhængende behandlinger af stedsnavnene i større landskaber ere mest skikkede til at udvinde udbytte af dem i sproglig og historisk henseende.
Ved et blik paa kartet vil man snart faa det indtryk, at Helgeland ingenlunde er blandt de dele af landet, som frembyde den største rigdom af gamle navneformer, og dette vil blive fuldstændigt bekræftet ved en grundigere undersø-
