Denne siden er ikke korrekturlest
lovet for Akershus og Bahus len ved kongebrev af 15 juni,[1] så trådte denne först i kraft med året 1649, og da for det hele land. Af större og varigere betydning vare de regulativer for skatteudskrivningen, som ved hyldingen udfærdigedes for hvert len, og som siden bleve gældende i lang tid. Æren for at have grebet initiativet til disse forbedringer tilkommer Hannibal Sehested, som vist også har den störste fortjeneste af at have drevet dem igennem.
- ↑ Jfr s. 30. Allerede för (neml. 1 juni) havde de to nordenfjeldske hovedlensherrer, Frederik Urne og Preben von Ahnen, der dengang opholdt sig i Köbenhavn, udvirket et kongebrev, der bevilgede nedsættelse af skatterne i deres len. (Rigsarkivet, kongebreve, löse samling.) Dette antydede imidlertid ikke nærmere måden, hvorpå nedsættelsen skulde foregå, og var således kun et ubestemt löfte; hvorimod det kongebrev, som udstedtes for Akershus og Bahus len, nöjagtig fastsatte, hvor stor nedsættelsen skulde være, og også blev rettesnoren for de nye skattebreve, der udgik 2 januar 1649. – Frederik IIIs hylding gav den förste anledning til oprettelsen af Kristiania vajsenhus, idet han i dette öjemed bevilgede en sum af 1000 rdl. Skönt idéen ikke blev til virkelighed för i 1779, og kongen ikke en gang tog denne lille sum af sine egne midler, blev den dog i sin tid meget lovprist af hans beundrere, og det uagtet den i og for sig selv neppe er værd at nævne. Jfr. Holberg, Danmarks historie III, 46. Samll. til n. folks Spr. og hist. I, 20 flg. Budstikken V, 143. Norske stiftelser III, 156.
