sögninger bevilgedes under kongens ophold; bl. a. bleve kapitlernes privilegier bekræftede 25 august. Derimod synes der ikke at have været taget meget hensyn til den samlede gejstligheds petition. Et punkt af denne vides dog at have været under behandling, nemlig det, som angik preste-enkernes forsörgelse; herom udbad Otte Krag sig 28 august en betænkning af de tre tilbageværernde bisper, Munthe, Bredal og Stockfleth, som i sit svar rådede til at bevilge enkerne de bedste af preste-bordenes jorder skattefrit. Dette bevilgedes ved åbent brev af 29 august 1648.[1]
For köbstæderne haves en petition, dateret 24 august,[2] der er undertegnet af de deputerede fra Kristiania, Bergen, Tönsberg og Skien, og hvori der bl. a. bedes om bekræftelse af de ældre privilegier, og at de fede-vare, som föres imellem byerne, „toldfri må forblive til den fattige, menige mands gavn og bedste.“ Men desforuden indgaves der også en mængde andre ansögninger af forskellig art fra enkelte byer og borgere. Köbstædernes privilegier konfirmeredes 25 august, og i de samme dage udgik også flere andre kongebreve, foranledigede ved de nævnte ansögninger.
Fra bondestanden haves ingen fælles petition, men derimod en række ansögninger og erklæringer fra alle landets kanter. Fra Akershus len findes kun ganske få, da Hannibal Sehested på de fleste steder havde truffet den nödvendige aftale med bönderne og derpå ved hyldingen fik kongens stadfæstelse på sine bestemmelser, således som allerede ovenfor (side 32) er omtalt.
Hvad angår skatternes nedsættelse, som forelöbig var
