Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/73

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

fornödent til anlæg og vedligeholdelse af fæstninger og til at holde dygtige norske eller danske officerer til landets forsvar, – og endelig, at når kronens gæld var afbetalt, at der da af rigets indtægter måtte oprettes en landkiste i Norge, ligesom i Danmark, hvori en del af indkomsten kunde henlægges, for i påkommende tilfælde at anvendes til landets forsvar. Det fremgår heraf tydelig, at når der her er brugt ordet håndfæstninger, da har den norske adel væsentlig kun tænkt på de bestemmelser, der garanterede den danske adels friheder, og ikke fordret en egen norsk håndfæstning.[1]

Der hengik flere dage, inden der kom svar på denne ansögning; den 29de indfandt endelig kantsler Sehested sig hos Jens Bjelke og tilkendegav ham kongens villie med hensyn til privilegierne, hvorpå denne lovede at tale med de tilstedeværende adelsmænd. Næste dag sendte han sit svar eller såkaldte „indlæg på adelens vegne udi Norge,“[2] hvori han meddelte, at adelen var tilfreds med de af Sehested opgivne punkter, der, såvidt han kunde erindre, vare fölgende: at kongen vilde overholde de ældre privilegier, særlig de af 1646, – atter bevilge dem de to den gang afståede rettigheder, nemlig fri skydsfærd og akcise-frihed, – bevilge dem skattefrihed for deres bönder i det hovedsogn, hvortil deres sædegård hörte, samt næste anneks, – fritage dem for udredelse af rostjeneste-penge i fredstid, – og endelig bevilge dem, at de selv måtte udskrive af sine egne hender og lade dem stille under det næste kompagni. Dette var en ikke ganske liden indskrænkning af, hvad der var krævet i ansögningen, idet der aldeles ikke var taget noget hensyn til et par af dennes vigtigere punkter. Desuagtet og endskönt den

  1. I så henseende er også at mærke, at en dansk rigsråd, Ove Gedde, selv var med at underskrive indlægget.
  2. Budstikken IV, 769 flg.