Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

hus slot, lösnedes en mangfoldighed af skud,[1] hvormed stadig fortsattes under hans hele ophold.

De .dage, der gik nærmest forud for den, som var fast- sat til hyldingen, forsamledes stænderne i den gamle, nu for- længst afbrændte og nedbrudte Trefoldigheds kirke. hvor kongens kantsler, Kristen Tomæsön Sehested, i en længere tale[2] underrettede om forholdene ved Kristian IVs död, og hvorledes man i Danmark havde valgt Frederik III, samt gjorde undskyldning, fordi man ikke til denne valghandling havde indkaldt også de norske stænder, hvilket han sagde kun havde sin grund i den hast, hermed man måtte drive på valget. Denne ytring, der for övrigt savnede al grund, var beregnet på at vinde det norske folk ved den måde, hvorpå den tilsyneladende erkendte dets valgret. Men på samme tid var den også ligefrem rettet mod den i Norge gængse opfatning, at riget var et arverige,[3] og derfor betonede den gamle kantsler, Jens Bjelke, den første indfödte norske adelsmand, i sit svar, at når de norske stænder hyldede kong Frederik, var dette som Norges arvekonge,

  1. I det hele skal der under dette kongelige besög være lösnet ikke mindre end 3000 skud; – da kongen var i Kristiania 20 dage, giver dette 150 skud pr. dag i gennemsnit.
  2. Talen fandtes i koncept i arkivet på Rosenholm, der senere förtes til Norge og her brændte; en afskrift med Langebeks hånd opbevares i det danske gehejmearkiv, hvorefter den igen er afskreven af hr. bureauchef E. O. Heiberg, der har vist mig den velvilje at overlade mig den til afbenyttelse. Talen er stilet til alle stænder, skönt disse ikke vare samlede på engang. Norr. ill. taler kun om to dages möder; samll. til n. folks spr. og hist. derimod om tre; det sidste er det mest sandsynlige, da gejstlighedens petition er dateret 21 august, den förste af de tre i samlingerne angivne dage.
  3. Uagtet den nævnte imödekommen kommer talen på denne måde ikke i modsigelse med rigsrädets brev af 9 maj, idet den ikke hentyder til, at valget havde tabt noget i styrke ved de norske stænders fravær. Således blive kantslerens ord kun et spilfægteri.