Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

brev af 9 maj havde udtalt om, at der tillige skulde afgöres forskellige sager, der angik rigernes gavn og bedste, havde nemlig i virkeligheden ingen anden betydning end, at enhver, der havde noget at andrage, enten det var private eller hele korporationer, frit kunde fremsætte, hvad de havde, og vente et gunstigt svar.[1] Sådanne andragender bleve også medbragte i stort antal af alle, som havde en besværing at få afhjulpen eller et privilegium, som skulde bekræftes og fornyes; mange af disse ere endnu bevarede og afgive en vigtig, skönt ikke altid ganske pålidelig, kilde for datidens indre historie.

Imidlertid havde kongen og dronningen forladt Danmark med en flåde, der bestod af fire store orlogskibe[2] og to fregatter, hvilke den 12 august ankom til Bastö i Kristianiafjorden. Först den fölgende dag kastede skibene anker udenfor Akershus, efterat Kongen var modtagen af Hannibal Sehested og hans gemalinde, fröken Kristina, omtrent ved Dröbak. Umiddelbart efter ankomsten gik de kongelige personer iland under en salut af. 450 skud og modtoges af biskop, lagmand, borgermestere og råd med byens gejstlighed og fornemste borgere, medens borgerskabet paraderede.[3] De fölgende dage anvendtes til udflugter i omegnen til Gamlebyen, Sagene, Hovedöen og Bærums jærnverk; til det sidste sted tilbagelagdes en del af vejen i to smukt udstyrede jagter. Hver gang, kongen ved disse lejligheder drog ud eller ind på Akers-

  1. Jfr. Aschehoug, anf. st. 447, samt ovfr. side 32 flg.
  2. Orlogskibenes navne vare „Trefoldighed“, „Hannibal“, „Victoria“ og „Spes“; de to fregatter kaldtes hollandske og norske fregat.
  3. Samtidige beretninger om hyldingen findes i I. L. Wolfs Norrigia illustrata, 139. flg. og i samll. til norske folks spr. og hist. I, 17 flg. Jfr. Thottske samling, 847 fol. på det kgl. bibl. i Köbenhavn. Fremdeles en tysk beretning (in qvarto,) der er trykt i Glückstadt, og hvoraf der findes et eksemplar i den Hjelmstjerneske samling på nævnte bibliotek.