Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

fordi ingen havde nærmere ret til tronen end han. Disse ord, der i höj grad måtte behage kongen, bleve ikke modsagte, da der ikke var nogen lejlighed dertil, og det så meget mere, som det danske rigsråd, der ved denne lejlighed repræsenteredes af kantsler Sehested, stedse fulgte den fremgangsmåde at glide hen over enhver sag, hvor de mödte en fra sin egen forskellig opfatning, og holde spörgsmålet svævende, for så senere at benytte en gunstig lejlighed, som kunde åbne sig. Fra norsk side var dette også det heldigste, som kunde ske; nu blev der ikke nedlagt nogen protest mod Jens Bjelkes påstand, og denne kunde senere benyttes som bevis for, at Norge var et arverige,[1] medens man i modsat fald måtte have opgivet den gængse opfatning, uden at vinde noget til erstatning derfor. For resten foretoges intet af mærkværdighed på disse förste möder; de, der mödte på andres vegne, indleverede sine fuldmagter i kancelliet til oversekretæren, otte Krag, og de, som medbragte ansögninger, fremlagde nu disse til kongens afgörelse.

Til hyldingsfestlighederne havde Hannibal Sehested på toldstederne i Akershus len hævet en sum af ikke mindre end 31,535 rigsdaler, foruden at han pålagde almuen i lenet forskellige ydelser in natura.[2] Når man derhos tager i betragtning statholderens store rigdom, er det let at forstå, at der ved denne lejlighed har været anvendt en sjelden pragt, der da især måtte komme til at vise sig på selve hyl-

  1. Se budstikken VI, 491.
  2. Disse ydelser af ferskmad, som får, lam, kalve, svin, höns og æg kaldtes „frivillige“; alene af får og lam leveredes et antal af 425. (Hyldingsregnskaberne fra 1648 i rigsarkivet.) Allerede 21 april havde rigshofmesteren, Korfits Ulfeldt, i en skrivelse til Sehested pålagt denne at træffe de nödvendige anstalter til den norske hylding, uagtet kongevalget dengang endnu ikke var afgjort. Flere af de her og ndfr. meddelte oplysninger skyldes hr rigsarkivar Birkelands velvilje.