Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/61

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

stor berömmelse for almindelig udbredt dannelse og det fædrelandssind, som bör fölge denne; men deres större rigdom og de deraf flydende fordele gave dem dog en afgjort overvægt over den norske adel, hvis interesser i regelen ikke strakte sig ud over det nærmeste distrikt. Alene et par oprindelig danske familier kunde i nogle henseender danne en undtagelse fra den almindelige regel; men i ethvert fald gaves der neppe en eneste norsk adelsmand, som besad et overlegent hoved og et klart blik på forholdene. Under sådanne omstændigheder bliver det ganske naturligt, at flere af disse ætters adelskab var blevet aldeles forglemt;[1] en sådan var familien Galtung, med hvis formuesforfatning det var gået tilbage i den grad, at den ikke „sit adelskab haver kunnet vedligeholde.“ Dagen för hyldingen fik imidlertid Laurits Galtung kongelig fornyelse derpå.[2] Peder Krabbe fra Båhus len gjorde også et forsög på at få sine adelige rettigheder anerkendte, men uden held, da ikke en gang den lovkyndige, gamle rigskantsler vilde påtage sig at afgöre, hvor grundede hans fordringer vare.[3] Derimod synes det ikke at have mödt nogen indsigelse, at Kr. Fr. von Gersdorf

    mest sammenlignes med de finlandske „knaper“. Jfr. H. Forsell, Sveriges inre historia I, 102 flg.

  1. En familie, af hvis medlemmer en i 1568–1572 havde været kantsler, men som senere efterhånden forsvandt, var familien Venstermand; denne synes ved midten af det 17de årh. at have været meget forarmet. En jomfru Sofie V. fik omtr. 1650 af Preben von Ahnen tilladelse til at bo på hans gård Hesby i Arndal skibrede for sin levetid, da hun ingen anden tilflugt havde. (Kontributions regnskab for Tönsberg len 1653 i rigsarkivet.)
  2. Sjælandske registre, XXII, fol. 45 a–b, i det danske gehejmearkiv. Jfr. det danske adelsleksikon under navnet Galtung og skånska fornminnesföreningens tidskrift I, 103.
  3. Brev fra kantsler Bjelke, aug. 1648, i afskrift i Klevenfeldiana i det danske gehejmearkiv. Dog opföres også Peder Krabbes navn i en fortegnelse over adelens jordeböger af 15 juli s. a. Budstikken IV, 758. Jfr. adelens privilegier af 1591, § 7 og 8.