mödte, skönt han ikke var naturaliseret hverken som norsk eller dansk adelsmand; man må således have ladet sig höje med hans tyske adelskab, da han först 14 april 1656 fik privilegier som dansk-norsk adelsmand.[1]
Foruden adelen vare også samtlige rigets biskoper og lagmænd tilsagte. Af de förste mödte alle fire, Henning Stockfleth i Kristiania, Tomas Wegener i Stavanger, Ludvig Munthe i Bergen og Erik Bredal i Trondhjem. Lagmændene, hvis antal i alt var 11, vare en for Norge ejendommelig stand, hvortil der i Danmark ikke gaves noget fuldstændigt sidestykke; af dem mödte denne gang ti.[2]
Gejstligheden optrådte ikke som en samlet stand, men i to underafdelinger, kapitlernes 8 deputerede for sig og provster og prester for sig; det fulde antal gejstlige deputerede var henimod hundrede, af hvilke de mest bekendte navne vare Keld Stub og Nils Svendssön Krönike.
Efter indkaldelsesbrevet skulde der möde 3 mand for hver köbstad uanseet deres forskellige störrelse; dette vilde da have givet et antal af 33 for samtlige elleve, Kongelf,
- ↑ Ábent brev af s. d. i sjællandske registre, XXIII, fol. 231 b–232 a.
- ↑ I. L. Wolf, Norrigia illustrata, 142 opförer den ovfr. nævnte nordlandske adelsmand, major Manderup Schönneböl som lagmand i Stegen. Af „indlæg fra alle lande 1648“ i det danske geheimearkiv kan det imidlertid påvises, at dette beror på en misforståelse. Under sit ophold i Kristiania eller, som han selv kalder det, Oslo ansøgte. han nemlig kongen om at få fornyelse af dennes löfte om Stegens lagstol efter hans svigerfader, den gamle og skröbelige Jörgen Henrikssöns afgang. Samtidig ansögte også en vis Matias Holst om det samme og bad om, at Schönneböl fremdeles „måtte beholde majorskabs bestilling“; denne gik imidlertid af med sejren og blev endnu samme höst udnævnt til lagmand efter svigerfaderens död Jfr. samlinger til det norske folks sprog og historie V, 281 flg. Beretningen i Norrigia illustrata er ikke ganske pålidelig i sine detaljer; saaledes siges der, at Söndmöre lå i Throndhjems stift.
