Mandal varsler det „et stort Fald“, at man drømmer, at man rider paa en sortbrun Hest.
Naar den saaledes i Drømme stedse varsler det, som ondt er, stemmer det vistnok med Hovedregelen for Drømmes Udtydning, at i Drømme er alt forkjert, omvendt; men Grunden dertil er nok egentlig at søge i de urgamle mythiske Forestillinger om den. Tilfældig Tale, Drømme o. s. v. om Gudeverdenen og alt, hvad dermed staar i Forbindelse, varsler overhovedet vigtige Ting, saasom Sorg og Dødsfald. Man erindre ogsaa den poetiske omskrivning af Galgen med „Odins Hest“. Hos vore Fædre skinner ogsaa Troen om den ildevarslende Betydning af Drømme om Hesten igjennem. Efter Olaf Trygvessøns Saga drømte Kark, at Olaf gav ham en Hest; men dette udtydede Jarlen saaledes, at han vilde lade ham hænge. Her synes ogsaa at være en Forbindelse mellem Hesten og „Odins Hest“.
I Sverige har man det Varsel, at om Bondens Hest dør, saa tyder det paa, at Far selv skal dø, eller at en anden stor Ulykke er paafærde[1]. Regelen er mærkelig derved, at den synes at stille Hesten i et lignende Forhold til Husbonden som Tuntræet, der falmer, naar han bliver syg, og dør, naar han dør.
Naar Hesten ryster sig med Sælen eller Sadelen paa, varsler det Uveir[2]. – Andre sige, at man snart skal komme til at handle paa den[3]. Men det hedder ogsaa: Naar den Hest, hvormed man kjører Barnet til og fra Kirken, den Dag det er til Daaben, ryster sig, medens den har Kjøregreierne paa, skal Barnet dø[4]. – Ryster
