de Gamle i saadant Tilfælde et Sten-Læs. Og fra en enkelt Bygd sammesteds har man vidst at fortælle, at det første Læs, som trækkes af et Føl, tilhører den Vonde. Har et Menneske været uforsigtigt nok til at sætte sig paa, er der lidet Haab .for ham om at blive salig[1]. Gjemmer et Minde sig heri om det nære Forhold, hvori den unge, af Mennesker hidtil ubrugte Hest stod til de høie Guder, og om at de vare tilstede og modtoge det første Læs som et Offer, givet for Hestens Lykke og Trivsel?
Et andet Afsnit har meddelt Regler for, hvorledes man skal klippe dens Man og Hale, skjære dens Hove og sko den under det rette Maaneskifte samt tæmme den ved Vaxand[2] eller endog i den hellige Julenat, idet man tillige lader den drikke al en Jordkilde, forat den kan blive fyrig som Ilden eg rask som Vinden og faa Julenattens hellige Natur i sig.
Men Hestene Indflydelse .baade paa den levende og livløse Natur er ogsaa meget stærk.
Paa flerehaande Maader er den varslende.
Den er god i Møde; foretager man en Reise, kan man ikke faa bedre Møde, som varsler et heldigt Udfald af Reisen, end Hest og Mand[3].
Drømme om Hesten ere Uveirs-Varsler. – Men det hedder ogsaa, at det varsler Ulykker, Ildebrand, Dødsfald o. s. v.[4]. I Buskerud gjælder det dog kun, naar Hestene ville skade den Drømmende. I Salten varsler det Ildebrand, naar man drømmer røde Heste, og i Hallingdal Dødsfald, naar man drømmer sorte Heste. Ved
