Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/498

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

den sig tæt ved Husets Dør med Greierne paa, er der en Feig i Huset[1]. – Ryster den sig med Sælen paa, skal den snart trække Lig[2]; i Danmark er ogsaa det samme Dødsvarsel kjendt[3].

Naar Hesten saaledes rystede sig, var det Sædvane hos de Gamle at spytte paa den, tildels 3 Gange. Man tænkte sig, at noget Ondt var over den. Nogle sagde, at det var den Vonde, som var paa Ryggen af den, hvorfor man maatte spytte, sad Høsten kunde blive ham kvit[4].

Ser Hesten tung og sorgfuld ud, spaar den, at den snart skal trække Lig[5]. – I Sverige gjælder det samme Varsel den Syge, naar Presten kommer i Sognebud, i Tydskland ligesaa, naar Presten kommer for at meddele den sidste Olie[6].

Gnaver Hesten sit Hovskjæg, spaar den, at den snart skal trække Lig[7].

Vælter en Hest sig for Stuedøren, er En feig derinde[8].

Knegger en Hest – Andre: Lighesten – i et Ligfølge, er det sikkert Tegn paa, at der snart skal blive et Lig til[9].

Ser Lighesten sig tilbage, naar den drager en Død

  1. Mandal.
  2. Solør, Bamble, Mand., Verd.
  3. Thiele Nr. 379.
  4. Mand.
  5. Solør.
  6. Wär. I 334. Thiele 379.
  7. Solør.
  8. Gudbr., Valders, Ringer., Mand., Guld., Senj.
  9. Østerd., Hedem. – Det er svensk Folketro, at om Hesten knegger i et Brudefølge, er Bruden ikke Mø (Wär. I 334). Hestevrinsken har ellers været et heldbringende Tegn, for Krigere et Forbud om Seier. Nærmere Grimm D. M. 624.