Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/49

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
FREDERIK IIIs HYLDING I KRISTIANIA 1648.
AF YNGVAR NIELSEN.

Efter at have regeret Danmark og Norge i næsten fulde seksti år afgik Kristian IV den 28 februar 1648 ved döden på Rosenborg slot i Köbenhavn, förend der endnu var valgt nogen tronfölger i stedet for hans året i forvejen afdöde sön Kristian (V.) Der var imidlertid med rigsrådets samtykke indkaldt en rigsdag, der skulde möde i Köbenhavn den 17 april for at vælge hans anden sön, hertug Frederik[1], der nu efter

  1. Danmark var fra middelalderen et valgrige , og i overensstemmelse hermed fastsatte også den forfatning, der fremgik af grevefejdens omvæltninger, at riget fremdeles skulde være et frit kårerige. Men den samtidig trufne bestemmelse om, at tronfölgervalget skulde afholdes i kongens levende live, tilsikrede denne en sådan indflydelse ved dette, at tronen i virkeligheden nærmede sig til at blive arvelig. Jfr. Aschehoug, statsforfatningen i Norge og Danmark, 359 flg. 433. Dette var imidlertid ikke meningen med recessen af år 1536, skönt det ved förste öjekast kunde synes så, da den sammenblander den ovenfor nævnte bestemmelse med beslutningen om Frederik (IIs) valg. Derfor gör også håndfæstningen af s. å. på samme tid, som den fastsætter, at Danmark skal være et valgrige, et forbehold for den allerede valgte tronfølger, prins Frederik. Paludan-Müller (grevens fejde, II, 376) har derfor ingen grund til at tale om en ved denne lejlighed fastsat „successionsorden“. – I 1648 sees tydelig, at rigsrådet ikke har bekymret sig synderlig om at betone, at Danmark var et valgrige; ja det afgav endog dagen efter rigsdagens sammenkomst i det brev, der erkendte gyldigheden af fru Kristine Munks ægteskab med den afdøde konge, den udtrykkelige erklæring, at dette ikke i nogen måde skulde skade hertug Frederiks forret til at vælges til sin faders efterfölger. Derimod var adelen meget ivrig for at få det fremhævet, at Frederik III ikke var valgt på grund af sin födsel, men kun for sine udmærkede egenskaber.