Folketroen samme Oprindelse; i Sverige kaldes de Marqvaster og tilskrives udtrykkelig natligt Mareridt[1].
Men omend disse Fletter i vort Land saaledes ikke tilskrives ond Indflydelse, er Hesten alligevel i hei Grad udsat derfor.
„Medens endel Heste ere afholdte af de Underjordiske, er der andre, som de tvertimod plage og ride paa hver Nat, saa de om Morgenen ere skumlagte; de vantrives og plages ofte af Trold-Vridning ɔ: Krampe eller Fangtilfælde“[2].
Al Sygdom, som de lide af, er en Virkning af lignende ond Indflydelse; derfor er der ogsaa Trylleformularer til at gjøre aat med derfor, for Kversil, Magt-Stjæling, Flog osv.
Julenatten tager Aasgaardsreien Hestene ud af Staldene og rider paa dem, og om Morgenen finder man dem staaende dryppende af Sved.
Vort Land har ogsaa den samme Folketro fælles med Danmark, at Maren rider Hestene. „Naar de sees at svede, skjøndt de staa rolige paa Stalden, rides de af „Murua“[3].
For at forebygge saadant Mareridt gjøres et Hug
- ↑ Thiele, Den dansk. Alm. overtr. Men. 752. F. Magnusen Eddalære IV 286. Wär. I 349. – Den tydske Frau Holle er en Spinderske, bærer selv sammenviklet Haar og sammenspinder ogsaa Andres. Den tydske Mare sammentygger eller forvilder ligedan Haaret hos Folk og Fæ til Wichtelzoph, Alpzoph, Mahrenlocke etc., eller Husaanderne eller Følgesvendene danne disse uopløselige Knuder til Sellentost etc. I England gaa Fletterne under Navnene elflocks, elvish knots, og de ere kjendte langt videre. Engang opførtes disse Haar som en særegen Art, Plica polonica (Grimm, D. M. 247, 433).
- ↑ Klüwer, anf. Manuskr.
- ↑ Hedem.
