paa de Usynliges yndest maa Ingen forsøge paa at løse op eller at klippe bort; thi deri er en besynderlig Lykke dermed, og man kan være vis paa, at de Heste ville blive røgtede og trives godt, blive fede og kvikke“. – „Da jeg engang fik se en slig Flette og prøvede paa at løse den, kom Hestens Eier ganske betænkelig og bød mig at lade det være“[1].
Ogsaa Klüwer, Norske Mindesmærker No. 6[2], meddeler den selvsamme Folketro om „Thusse- eller Troldfletter“ som et Værk af de Underjordiske. Og han har til det meddelte følgende Tillæg:
„Hvor der er en Hest, som saaledes flettes, vil man til visse Tider af Natten ei besøge Staldene for ei at forstyrre Thusserne, der ikke alene flette, men ogsaa fodre Hestene. De fleste Bønder, som tro dette, paastaa, at dersom Thusserne forstyrres, især ved Midnatstid, saa bliver den Hest, de have antaget sig, ligesaa mager, som den ellers pleier at være fed til“.
Saadanne Fletter træffes stundom i Haarene hos andre Kreaturer, i Halerne hos Kjør og endog i Haaret hos Folk og have fra Hedenold af været betragtede som en stor Udmærkelse[3]. I Danmark bære de Navn af Marelokker og i Sverige Martofvar og tilskrives natligt Mareridt. De i et andet Afsnit omhandlede Marklung eller Sigmundssvøber paa Træer, hvilke ligne disse Fletter og tillægges en lignende lykkebringende og skjærmende Indflydelse, tilskriver
- ↑ Romer., Hdm., Gudbr., Østerd., Hadel. Ørked., Guld., Thjm, Strind., Verd., Namd Helgel.
- ↑ Manuskr. i Thjm. Vidensk. Selsk. Bibliothek.
- ↑ Det er bekjendt, hvorledes Kristian den Fjerde havde en saadan i Haaret paa den venstre Side, hvilken han lod flette som en Pidsk og bar nedhængende paa Brystet.
