Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/449

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
423
BREVE FRA E. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.

rede forlængst bekiendt fra reisende Nordmænds Beretning; Deres Entledigelse havde jeg erfaret af norske Blade. Det er mig ellers kiært at spore, at denne legemlige Skade ikke har svækket Aandskraften eller betaget Dem Lyst og Evne til vigtige literære Arbeider, [det] kan de i Aar udgivne Efterr. om Røraas Kobberværk m. m. noksom vise. Det undrer mig, at De ikke har kunnet erholde en mechanisk Indretning, hvorved det vilde være mueligt, uden Vanskelighed at skrive, det forekommer mig, at man her haver opfundet noget lignende. Omtalte Skrift om Røraas, navnligen dets historiske Deel har jeg læst med megen Interesse og Belæring, som Alt hvad der er kommet fra Deres Haand. Vare vi samlede, kunde jeg vel have Lyst til at opponere noget mod Yttringerne S. 201 om den Struensee-Brandtske Affaire; men, skriftligen, vilde det blive alt for vidtløftigt. Jeg glæder mig ved, at min Udg. af den norsksvenske Grændsebestemmelse har mødt Deres Bifald; det var naturligt, at de geographiske Oplysninger af en Udgiver, der manglede tilstrækkelige Hielpemidler og al Lokal-Kundskab, maatte blive heel utilstrækkelige; de have derfor ogsaa modtaget mange Berigtigelser af prof. Munch i et Bidrag, som vil blive meddelt i næste Hefte af Antiqv. Annaler. – – – – – –

Mere kan det maaskee interessere D. V. at modtage hosfølgende Skrifter af Et Rd. WedelSimonsen, om Rud-Slægten og om Elvedgaard, da disse indeholde adskillige Bidrag, ogsaa til den norske Historie. Forfatteren, der vel af tidligere Arbeider, vil være Dem bekiendt, lever nu, siden mange Aar, paa sin Fædrenegaard Elvedgaard i Fyen (hvorfra dog det meste Bøndergods er bortsolgt) eene beskieftigende sig med sin skiønne og store Hauge, og med literære Arbeider, hvortil han haver et saa lykkeligt Otium, som neppe nogen Anden i Danmark. Han er ugift (blev for mange Aar siden separeret fra sin Kone) og er uden Børn, da hans eeneste haabefulde Søn, 17 Aar gammel, paa en sørgelig og uforklarlig Maade kom af Dage i A. 1824. Hans Arbeider, meest til Fyens Historie og Beskrivelser, have vel store Ufuldkommenheder, hvad Kritiken angaar; men de røbe dog altid en flittig Samler, og man kan ikke gaae strængt i Rette med ham, da han ikke lader dem komme i Boghandelen, men bortskienker alle Exemplarerne.

Prof. P. A. Munch er for nogle Dage siden kommen hertil paa Hiemreisen fra Paris. Baade han, Chr. Lange og Rud. Keyser erindres her med megen Agtelse og Velvillie, deels for deres grundige Lærdom og udmærkede Talent for