Mødet i Gothenborg. Man vil sige at kun faae Svenske og Norske der skulle indfinde sig; hverken Berzelius eller Agardh, hverken Rathke, Skielderup eller Sørensen; prof. Hansteen er for Tiden her i Byen. Er det sandt, at den svenske Regiering eller det royalistiske Partie i Sverrig ei gierne skal see dette Møde? For Videnskaben tror jeg rigtig nok ikke, at der vil vindes stort med 8 Dages Samværen, som vel meget anvendes til Dinéer, Lysttoure m. m. Men slige Congresser ere nu siden Wienercongressen blevne en Modesag.
Prof. Dahl har paa sin Giennemreise ledsaget mig; hans Reises Maal var nok egentlig hans Fødebye Bergen. Med Hensyn til Udgivelsen af de gamle norske Love, da haaber jeg, at denne vil gaae hurtigere fra Haanden end vor danske Lovsamling, hvoraf kun 4 Bind ere udkomne 1821–37, men mueligen ere der flere Codices at collationere af de danske Love end af de norske, og Et. Rd. Kold. Rosenvinge kan heller ikke glæde sig ved et saadant Otium som Lector Munch.
Prof. Keyser bedes hierteligst hilset. Han var almindelig afholdt her i Kbhvn, ei blot for sin videnskabelige Dygtighed, men ogsaa for sin hele Personlighed, hvilket ikke er Tilfælde med alle hans literate Landsmænd, der nu og da gieste os.
- Med Høiagtelse, forbindtligst og venskabeligst
- Werlauff.
Kbhvn. d. 24de Juni–10de Juli 1839.
S. T.
- Hr. Justitiarius I. C. Berg, R. N. O.!
Jeg erkiender alt for vel, at jeg ikke burde have ladet Deres Velbaarenheds kiærkomne og interessante Skrivelse af 13de Mai ubesvaret i saa lang Tid. Men, en flittig Brevskriver har jeg aldrig været, og bliver det, med tiltagende Alder, endnu mindre; mine Embedsforretninger medføre i og for sig meget Skriverie, og den excessive Hede, vi i lang Tid have havt – den stærkeste siden 1826 – har giordt mig, som Flere, uskikket næsten til alt Arbeide. Nu griber jeg Pennen, for at opfylde en kiær Pligt, og jeg haaber, at disse Linier ville modtages af Allerhøistærede, ikke uden Interesse og med Erindring om gammelt Venskab.
Det Uheld, som i A. 1843 traf D. Velb., var mig alle-
