Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/450

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
424
L. DAAE.

historiske Gienstandes kritiske Behandling, deels, navnligen Chr. L., for deres elskværdige Personlighed. Alle kunne de ansees som udgangne af den Bergske Skole! Det vilde være ønskeligt, at de N. histor. Samlinger maatte blive igien fortsatte. At et saa vigtigt og indholdsrigt Arbeide, som endnu ikke er overgaaet af noget andet i alle 3 Riger, maatte standse, er mig uforklarligt; det synes dog næsten, som om Norges Selvstændighed og politiske Frihed ikke har bidraget saa meget til at fremme de literære som de materielle Interesser, cfr. den mærkelige Yttring i Fort. til Krafts ypperlige, i sit Slags eeneste Beskr. over N. VI D.

Prof. Welhaven har ogsaa med sin Kone været her et Par Maaneders Tid, og synes at være meget tilfreds med sit Ophold; vist nok et høist genialsk Hoved.

Skriftet: „Schl. Holst., ein Wort – – Lpz. 1846 er er forfattet af en temmelig ung Mand ved Navn Rosen, uden Tvivl en Søn eller Beslægtet af Amtmand Rosen i Segeberg. Hvad Enden og Resultatet skal blive af disse i Hertugdømmerne meer og meer om sig gribende Bevægelser, er ei let at beregne; men den Deeltagelse de fremkalde, selv i det sydlige Tydskland viser noksom deres Betydenhed. Det kan ikke nægtes, at det meget Skriverie i D.ske og sl. holst. Blade fra begge Sider, meget har bidraget til at forbittre Stemningen, især i Hertugdømmerne. Forsaavidt der trættes om Successionen, da beroer denne jo paa fierne, maaskee seent eller aldrig indtræffende Eventualiteter. Havde man dog kunnet forudsee denne Røre paa Wienercongressen? For øvrigt vilde en Adskillelse mellem Kongeriget og Hertugdømmerne medføre for Begge lige fordærvelige Følger; for de sidstes Vedkommende tilstaaes det selv af upartiske og sagkyndige Holstenere.

Jeg vilde nok ønske, at jeg kunde føre en Samtale med min Høistærede Hr. Ven om de for Tiden stedfindende skandinaviske „Umtriebe“, som vel for største Deel ere at tilskrive Foranledninger fra Østen og Syden, og følgelig ikke ret have nogen indre Rod. Jeg troer, at vore Anskuelser i denne Henseende vilde temmelig stemme overeens. Men – skriftligt kan sligt ikke discuteres.

Det kgl. danske Selskab for Fædr. Hist. og Sprog, som i Januar 1845 i alt stilhed festligholdt sin 100aarige Tilværelse, haver anmodet mig – nu dets ældste Medlem – om at udgive dets Historie i fornævnte Tidsrum. I denne, som jeg haaber snart at kunne levere til Pressen, forekommer ogsaa en Episode om det i A. 1810 med det Kgl. danske