føre ud til Nidarholm og føre dem hen til den der opreiste Galge, hvor han lod dem festa upp; medens det dog ingenlunde af Fortællingen er klart, hvorledes denne uppfesting gik for sig. Ti vel heder det, at Nidarholm anvendtes til der at aflive Tyve og andre Ildgjerningsmænd, og at der til den Ende var reist en Galge; noget som kunde synes hentyde paa, at festa upp her var at forstaa i den sædvanlige Betydning om Hængning. Derfor vilde heller intet have været i Veien, hvis der havde §været Tale om den levende Kark, der ved Hængning skulde tages af Dage. Men han var jo allerede aflivet ved Halshugning og hans afhuggede Hoved kunde man dog ikke festa upp i den Betydning. At Udtrykket festa upp kunde bruges i en anden Betydning, er jo dog vel muligt, og det ligger da nærmest at forestille sig Sammenhængen saaledes, at Olaf Tryggvason lod begge Hoveder sætte paa Stager. Men om det end ikke lader sig nægte, at saadant kan have været gjort her i Norden ogsaa i ældre Tider til háðungar for de med Døden straffede Forbrydere[1], og om man, endskjøndt dette
- ↑ Fornm. s. XI, 375 fg.: Danir tóku höfuð hans ok stegldu við tré eitt þar hjá borginni. – – þeir ríða nú þar hjá borginni er höfuð Mjúkláts var á staurnum. Her kan dog bemærkes, at Betydningen eller Anvendelsen af stagl (Stejle) og galgi stundom synes at have faldet sammen. Saaledes heder det i Palladii Visitatsbog (udg. af Heiberg, Kbhvn. 1867] Side 191: hudstryges til kagen helder til gallietræet (jvfr. staglfestr (= lat. suspensus in ligno) Gislason um frumparta íslenzkrar tungu LV; hvilket hvad Betydningen angaar er det Samme som bundinn við stolpa Mariu s. S. 47–48). I ældre Svensk synes ogsaa hængiæ og stæglæ at være Ord af nær samme Betydning (Upl. Manh. 2 coll. 38 jvf. Helsing. Manh. 32 coll. 28 pr.; Vestg. 2, Þiuf. 3); ligesom det ikke vel kan forstaaes anderledes end som at stagl lige saa vel som galgi har været anvendt til Hængning af Forbrydere, naar det heder: gange bonde til stæghls fore giærþ sinæ – – wæri baþe fegh maþrin upp a stæghl ok konan under gryt Upl. Manh. 13 jvf. Suderm. Manh. 28. 36; skal morþære a stæghl ok ransman under swærþ Upl. Manh. 13 pr. jvf. Suderm. Manh. 13.
