Sagnet virkeligen havde sluttet sig til denne bekjendte Indsø. Det ligger derfor nær at antage, enten at Sagnet ved dets Udbredelse ogsaa er blevet fortalt med dette Tillæg, og i denne Form har været Odd Munk bekjendt, eller at Odd Munk vilkaarligen har henført Begivenheden til Mjøsen, begge Tilfælde begrundede i denne bekjendte Indsøs Beliggenhed i Nærheden af Thorsteins Gaard. Odd Munks Beretning i Forbindelse med den Omstændighed, at der i Akersviken findes et Par Holmer, og at der i Nærheden af Nordvie ikke findes noget andet egentligt Vand, har ledet senere Historiegranskere til at henføre Begivenheden til Akersviksholmerne, uagtet en nærmere Undersøgelse viser, at det staar i Strid med Beretningen i Snorre og Olaf Tryggvessøns Saga, hvilke udtrykkeligen henvise i en modsat Retning. Akersviksholmerne vilde desuden have været saa slet valgte, at det ikke kan antages at kunne have faldet Thorstein eller Flygtningerne ind der at søge et Skjulested. Fra de nærliggende beboede Bredder, saavelsom fra forbifarende Baade, hvoraf Akersviken i Oldtiden, som i vore Dage, rimeligvis har været jevnlig befærdet, vilde Flygtningerne let have været udsatte for at opdages paa de smaa Holmer.
Efter Sagaernes Beretning maa det antages, at Flugten fandt Sted om Vaaren, da det heder, at Gunnhild om Vaaren sendte de første Speidere, og ved disses Tilbagekomst ufortøvet afsendte Haakon med Følge ad nærmeste Vei. Dette bekræftes ved den Omstændighed, at Flygtningerne, uagtet eftersatte, dog søgte Nattely, da Nætterne endnu have været for kolde til at overnatte ude, medens det berettes, at Astrid og hendes Følge, da de Høsten forud, „da veiret blev koldt og Nætterne mørkere“, forlode Holmen, hvor de havde søgt Tilflugt om Sommeren, vandrede om Natten over Bygderne og undgik Folk, hvilken Forsigtighed de vilde have
