Astrid og hendes Følge gik frem igjennem Skoven til Vandet og vadede ud til Holmen, paa hvilken de skjulte sig. Tidlig om Morgenen red Haakon ud i Bygden, og hvor han kom, spurgte han efter Astrid og hendes Følge, og da han kom til Thorstein, spurgte han ligeledes, om de havde været der. „Thorstein svarede, at der havde været nogle Folk, som strax mod Dag havde taget afsted igjen øster til Skoven. Haakon bad Thorstein følge med sig, da han kjendte Veien og alle Smuthuller. Thorstein for med dem, men da han var kommen i Skoven, viste han dem tværs af den Vei, paa hvilken Astrid var“[1]. De fore saaledes om hele Dagen, men fandt dem ingensteds, hvorefter de vendte om og berettede Gunnhild Udfaldet af sit Ærinde.
Astrid og hendes Følge laa skjult ude paa Holmen hele Dagen, medens Udsendingerne ledte efter dem. Men om Natten kom Thorstein ud til dem, som han havde lovet, forsynede dem med Fødemidler og andre Fornødenheder, og gav dem en Mand med, som nøie kjendte Veien øster ind Sverige.
Sagaerne nævne enstemmigen Gaarden Vide i Skaun, det nuværende Nordvie i Stange Præstegjeld, som Thorsteins Gaard, hvor Flygtningerne overnattede, men kun Odd Munk siger, at Holmen laa i Mjøsen, medens Snorre og Olaf Tryggvessøns Saga kun omtaler, at de gik frem gjennem skoven til et Vand, hvori der var en Holme, hvilket, ligesom hele Fortællingen i sidstnævnte Sagaer, meget mere synes at hentyde til et lidet ubekjendt Vand eller Skovtjærn end til den store bekjendte Mjøsen. Det synes besynderligt, at de tvende sidstnævnte Sagaer ikke skulde have nævnt Mjøsen, hvis
- ↑ Snorre Sturlassøn ved Aall. I. 119.
