Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
15
KONGELIGE BEGRAVELSER I NORGE.

rets gulv, i de sidste i dets vegge. Til første slags kan af grunde, som siden skal anføres, ogsaa henregnes no. 9, 11, 34, og til sidste vistnok flere af de tilfælle, hvori begravelsesmaaden ikke er angiven, navnlig no. 23 og 33. Men selv om vi sætte disse ud af betragtning, og til første klasse henregne alle de øvrige tilfælle, hvorom ingen oplysning haves, træffe vi dog veggebegravelsen saa ofte, at ogsaa den maa betragtes som en skik. Af disse 2 begravelsesmaader var nu den første, som bekjent, ganske almindelig, om end ikke i koret, ogsaa for andre end kongelige personer hele middelalderen igjennem, ja endog meget senere. Den anden derimod, som træffes allerede før 1093 (no. 1), i hvert fall 1130 (no. 8), og endnu 1290 (no. 32), har i dobbelt henseende noget særeget ved sig. For det første finnes den kun anvendt ved kongelige personer eller ved saadanne (no. 16, 25), som paa en maade kunne henregnes dertil, ikke derimod ved nogensomhelst anden .person enten af geistlig eller verdslig stand. Dernæst har jeg udenfor Norge og navnlig i de to øvrige nordiske riger kun truffet ubetydelige spor deraf. I alle fall maa den som en skik, der udelukkende blev brugt ved kongelige personers begravelser, ansees som ejendommelig for Norge. Forresten hænger den sammen med den maade, hvorpaa stenbygninger som oftest opførtes her i landet, ligesom andre steder i middelalderen, inden den gotiske eller spidsbuede stil ved begynnelsen af det 14de hundredaar var kommen til fullstændig udvikling. Veggene i vore ældste stenkirker ere nemlig meget tykke, indtil 3 alen, og bestaa som oftest af dobble mure eller, som de i almusproget enkelte steder paa Vestlandet kalles, kistemure. Det vil sige, at kun den indre og ydre side er muret op af sten paa sedvanlig maade, medens rummet mellem begge sider er udfyllt med smaasten eller grus og kalk, som er stampet