korets omgivelser eller dets vegge. Strengt taget bliver det derfor overflødigt, naar udtrykket „udenfor koret“ bruges, at tilføje „i veggen“ (no. 8, 13, 22, 25), da dette synes at følge af sig selv; men hermed er det aldeles konsekvent, skjønt ikke mindre tungvint, at maur naar et sted ikke i men ved veggen skal betegnes, udtrykker sig saaledes: udenfor koret fremmenfor veggen (no. 17). Er det anførte rigtigt, saa følger deraf, at koret udelukkende var den del af kirken, hvori kongelige personer ligesom biskoperne fik sin begravelse[1]. Men herved maa merkes, at til koret .henregnedes i middelalderen ikke alene, som nu, det rum, hvori højalteret havde sin plads, men overhovedet alt hvad der, undtagen sakristiet, laa østenfor skibet, og i kirker med tverskib maaske ogsaa dette, som i hvert fall ikke regnedes til skibet, med andre ord: skibet strakte sig fra vest til den første tvervegg, og her begynte koret eller tverskibet. I Throndhjems domkirke f. ex. var skibet kun den vestre del, som nu ligger i ruin, medens alt, hvad der er østenfor det store taarn, var kor.
Hvad dernæst selve begravelsesmaaden angaar, er det klart, at de ord, som ovenfor træffes, saasom jarðaðr, grafin, grafin niðr i jörð, niðrsett, lagðr, niðrlagðr, kun ere almindelige udtryk for begravelse, uden, at derved paa nogensomhelst maade antydes, hvorledes begravelsen foretoges. Dette viser sig derimod for de 27 kongelige personers vedkommende, hvorom nogen beretning i saa henseende haves, dels af no. 1, 12, 17, og dels af no. 1, 8, 13, 14, 24, 26, 28, 31, 32. I de første tilfælle foregaar begravelsen i ko-
- ↑ Vi se derfor og, at den eneste udenlandske fyrste, som vides begraven her i landet, nemlig den rugiske fyrst Vitslav (i 1302), i sit testament (Munch anf. st. IV. 2. 409) vælger sit gravsted „foran højalteret“, altsaa i koret (i Mariekirken i Aaslo).
