ligefrem siges eller hvoraf det kan sluttes. Vel har P. A. Munch paa 4 steder (se no. 8, 13, 17, 22) udtrykt sig saaledes, at han, som det synes, sigter til begravelse i skibet, men i saa fall er dette neppe tilstrækkelig begrundet i kildeskrifterne. Det maa herved erindres, at vore forfædre før reformationen ej kjente de ord (skib eller langhus), som vi nu bruge for at betegne den del af kirkebygningen, hvori menigheden har sin plads. Det er overhovedet meget sjeldent, at denne del finnes omtalt i fornskrifterne. I islandske bøger har jeg enkeltvis truffet ordet framkirkja[1] eller blot kirkja[2], i norske ligeledes kirkja[3] alene eller i forbindelsen útar í kirkju[4]; formodentlig har man ogsaa haft udtrykket niðr í kirkju som modsætning til det i kongesagaerne flere gange forekommende „oppe i koret“. Men ingen af disse betegnelser træffes der, hvor Munch synes at sigte til kirkens skib, derimod enten fyrir útan kórin eller, hvad der er det samme, útar frá kórinum; og ligesom Munch selv paa et andet sted, hvor lignende[5] udtryk forekommer (no. 25), ikke forstaar det om skibet, saaledes maa vistnok det samme antages i de 4 førstnævnte tilfælle. Imidlertid kan det ikke negtes, at udtryksmaaden er baade tungvint og underlig. Tankegangen maa da være den, at ordet kór her tages saa strengt, at derved kun menes det rum, som er indenfor veggene eller som vi nu med et teknisk udtryk sige: i lyset. Hvad der ligger nærmest „udenfor“ koret, er følgelig hverken kirkegaarden eller skibet (jfr. s. 3), men derimod
