Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
12
N. NICOLAYSEN.

for nogles vedkommende kun midlertidig, undtagen den lille Kristkirke i Bergen, som havde 2 saadanne begravelser, trffes der i Nidaros Kristiania 8 (no. 1, 4–7, 14, 24, 26), i Bergens Kristkirke 6 eller 7 (no. 17, 22, 23, 29, 31–33) og i Hallvardskirken i Aaslo 4 (no. 8, 10, 13, 28). Sætte vi nu kirkerne ud af betragtning og kun holde os til stedet, hvor kirkerne laa, viser det sig, naar Fors kirke undtages, at alle de kongelige begravelsen vi kjenne, fant sted i en af de 3 hovedbyer, som tid eller anden vare residenser, nemlig 10 begravelser i Nidaros (no. 1–7, 14, 24, 26), 10 i Bergen (no. 9, 11, 17, 22, 23, 29–33) og 6 i Aaslo (no. 8, 10, 13, 28, 34, 35). Disse begravelser foregik i Nidaros 1047–1217, i Bergen 1136–1299, i Aaslo 1130–1380. Saaledes træffe vi her, hvad der ogsaa maatte væntes, i det store taget en lignende bevægelse, som i flere andre retninger og navnlig med hensyn til landsstyrelsens hovedsæde: begravelserne tage sin begynnelse i Nidaros, flytte sig dernæst sydover til Bergen, hvor de næsten udelukkende foregaa gjennem hele det 13de hundredaar, eller til Aaslo, hvor de slutte. Det er ogsaa let at skjønne, hvorfor der ej træffes nogen kongelig begravelse i Stavanger eller Hamar. Disse byer havde kun ringere betydning: de vare kjøbstæder og biskopssæder, men kongerne toge aldrig stadigt ophold der, og derfor fantes vel heller ikke nogen kongsgaard[1] i disse byer.

Ovenfor viste det sig, at ingen kongelig person fik sit gravsted udenfor kirken. Spør man dernæst om, hvad det var for en del af kirkebygningen, som benyttedes paa denne maade, saa forekommer det mig klart, at det ikke var skibet. Der er i alle fall ej noget sted i sagaerne, hvor dette

  1. I Munchs Beskr. over Norge i Middelald. s. 41 og 47 omtales kongsgaarde paa begge steder, men dette kan neppe være rigtigt.