Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/407

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
381
GUVERNÖR PETER ANKER.

ventede sig noget udbytte af en sådan sendelse, vilde han dog ikke afslå det hværv, som statens regent pålagde ham, og gav sig tiltrods for sine sytti år på rejsen til England. For sin politiske meningsfælle, Jakob Aall, hvem han undervejs traf i Holmestrand, ytrede han sine tvivl, og disse gik også i opfyldelse.[1] Hans sendelse bragte ikke mere udbytte end hans broders, endskönt han opholdt sig i London i det mindste til 1 Oktober, på hvilken dag hans og hans ledsagers, löjtnant Rings, pas er undertegnet i Downing street af lord Castlereagh. Rimeligvis vare begge tilbage i Norge en fjorten dage senere, da Kristian Frederik ombord på orlogs-briggen „Allart“ i Frederiksværns havn den 18de s. m. tilskrev Anker et taksigelsesbrev, som han udtrykkelig siger, han agtede at oversende med Ring. „Desværre“, heder det i dette brev, „har omstændighederne ikke villet begunstige vort forehavende og vores forhåbninger. Skæbnens jærnhånd skiller mig fra Norge; jeg bringer dette herlige lands rolighed og frelse det höjeste offer, jeg formår; men aldrig skal mine fölelser for samme svækkes eller mindet om mine norske venner udslettes af min erindring.“ Dette var Kristian Frederiks sidste ord i Norge; som han selv siger i brevet: „den engelske politik var uheldigvis altfor uböjelig.“ Men skönt hans forsög på at sikre Norges fremtid ved engelsk hjælp var mislykket, og skönt han som politiker ikke havde vist sig fra en glimrende side, havde han dog ved sin blotte nærværelse måske udrettet mere for Norge, end det störste geni vilde have magtet.

Med denne rejse havde guvernör Anker afsluttet sit sidste offentlige hværv. I sit landlige hjem på Öraker ofrede han sig for fremtiden udelukkende for læsning og sysselsættelse med sine store samlinger. Han havde fra Indien med-

  1. Se Jak. Aalls erindringer, 2 udg. side 347 og 368 flg. Bernt Moes tidsskrift for den norske personalhistorie I, 339.