Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/408

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
382
YNGVAR NIELSEN.

bragt en mængde prægtige hinduiske tegninger, udförte af indfödte kunstnere, og havde selv med megen dygtighed taget tegninger af forskellige indiske oldtids-minder og landskaber, som endnu den dag idag have et ikke ringe værd. Men den prægtigste og værdifuldeste samling på Öraker var dog de store broncebilleder af indiske guder, som i 1799 vare fundne ved Trankebar og da höjtidelig vare guvernören forærede af braminerne, hvilkes mage den gang ikke fandtes i Europa.[1] Sin bogsamling forögede han jævnlig ved indköb af nye udkomne verker og förte i den anledning en stadig brevveksling med boghandlere i London. Uden at være en lærd mand, var han dog en mand med alsidige interesser og en sjelden videbegærlighed, hvorom der endnu er levnet et vidnesbyrd i de talrige uddrag af böger over Indien, som findes blandt hans efterladte papirer og nu ere i hans families besiddelse. Det var denne hans varme interesse for alt, hvormed han sysselsatte sig, som det trankebarske selskab tildels skyldte sin oprindelse; uagtet dette ved sit mest arbejdende medlems snart indtrufne död blev hemmet i sin virksomhed, har man det dog at takke for det rosværdige, men desværre ikke fuldförte arbejde af pastor Engelhardt over Trankebars historie, som endnu henligger i manuskript. Den samme interesse for sine omgivelser vedblev han også efter sin hjemkomst til fædrelandet at lægge for dagen; således var han fra 1808 til 1822 medlem af selskabet for Asker prestegælds vel.

Ankers uegennyttighed havde ikke tilladt ham at fölge det almindelige eksempel og berige sig under sit ophold i Indien. Tværtimod havde de med hans udrustning og bosættelse i Trankebar forbundne udgifter allerede fra först af sat ham i en betydelig gæld, der altid trykkede ham under

  1. Da stortinget ikke vilde bevilge penge til at köbe denne samling, gik den tabt for Norge, idet den solgtes til Kristian VIII.