fordelagtig ved den omhu, hvormed han og Mühldorf varetoge statens tarv. I de år, hvori pantsættelsen varede, gave de derved erhvervede distrikter et samlet udbytte af 179,353 rdl.[1] I 1800 bleve de lånte summer tilbagebetalte af guvernementet i Madras på rajahens vegne tilligemed de ikke allerede oppebårne renter; ved opgöret befandtes, at det samlede belöb, som rajahen da var skyldig, udgjorde 126,102 stjerne-pagoder. I en tre-fire år, hvori kapitalen efter tilbagebetalingen blev stående på renter i Indien, beregnedes den fremdeles til at give en indtægt af 130,000 rdlr. Endskönt negociationen på denne måde havde været meget fordelagtig, var dog ikke den fulde hensigt nået, da det nemlig under den gang, som de indiske affærer havde taget, var bleven omtrent umueligt at kunne lægge de pantsatte distrikter for bestandig under Trankebar, således som Anker i begyndelsen havde smigret sig med.[2] Der havde tværtimod i stedet for at udvide det gamle territorium i mellemtiden endog været tale om at overdrage dette til en eller anden fremmed magt og for eftertiden indskrænke sig til alene at holde faktorier for den indiske handel. Sagen omtales i Ankers og
- ↑ B. Moes tidsskr. for den norske personalhist. I. 353. Som antydet i det foregående, var den tanjourske hersker ikke altid i besiddelse endog af den smule magt, som var ham levnet af det engelske kompagni. I 1798 afsatte dette aldeles rajahen, Amer Sing, og overdrog tronen til hans brodersön, Serfoge, der var en myndling af den danske missionær Schwartz. (Fenger, den trankebarske missions historie, side 238.) Amer Sing fik en årlig pension på 20,000 stjerne-pagoder; året efter foretoges atter en forandring, idet den unge Serfoge kun fik beholde hovedstaden og dens aller-nærmeste omegn, med en årlig pension på 70,000 stjerne-pagoder foruden et vist kvantum ris, medens kompagniet inddrog det övrige under sin umiddelbare bestyrelse for at bringe orden i de forvirrede finantser og afbetale rajahens gæld. Guvernör Ankers politiske indberetning af 6 Februar 1800.
- ↑ Guvernör Ankers politiske indberetning af 12 Februar 1801.
