så at der ikke var nogen anledning til klager; direktören blev fremdeles boende i sit eget hus, og byfogden vedblev uantastet i sine forretninger.
Efter overgivelsen af Trankebar og Frederiksnagor hengik der fremdeles lang tid, inden der kom underretninger fra Danmark. Det förste brev, som Anker modtog efter denne begivenhed, var fra hans broder, konferentsråden, og allerede temmelig gammelt, så det ikke indeholdt anden underretning, end den, „at Danmark vedbliver sin neutralitet.“ I slutningen af Juli modtog han det næste brev, en depesche fra kommerce-kollegiet af 14 Februar, der pålagde ham at drage al muelig omsorg for at bevare det gode forhold til det engelske kompagni. Anker kunde med god grund mene, at dette var lettere sagt end gjort, da han selv bedst vidste, at han hidtil havde gjort alt, hvad der stod i hans magt, for at vedligeholde venskabet og forståelsen med Englænderne og virkelig været nogenlunde heldig dermed, men at alle hans bestræbelser i dette öjemed vilde være aldeles magteslöse lige over for bestemte ordrer fra det engelske ministerium til general-guvernören over de indiske besiddelser.[1] Brevet
- ↑ I sit brev til broderen af 10 Oktober 1801 udtaler Anker sig i fölgende ord om denne depesche fra general-land-ökonomi- og kommerce-kollegiet: „Af collegii brev spores den sædvanlige uvillighed i at indlade sig på sujet af Trankebars forsvars-stand. Man har formodentlig en ond samvittighed og frygter for at blive besværet med bebrejdelser, da hverken private eller officielle forestillinger om nödvendigheden af at forsyne stedet med kanoner, armatur og rekruter, samt tilladelse til at sætte de forfaldne steder om fæstningen i forsvars-stand, have været besvaret eller reflekteret på af det respektive kollegium. Samme skæbne har mödt de politiske beretninger om underhandlinger m. m., etablissementerne vedkommende, og disse ere de tvende ulykkelige departementer, som hans majestæt har anbetroet guvernören.“ En afskrift af depeschen findes mellem Ankers efterladte papirer; ifölge en egenhændig påtegning af denne var dets kuvert adresseret til et handelshus i Trankebar.
