Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/374

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
348
YNGVAR NIELSEN.

indeholdt intet, der tydede på nogen virkelig fare for kolonien. Det viste sig imidlertid snart, at dette var gjort med hensigt, for at det desto lettere kunde undgå at holdes tilbage af de engelske auktoriteter; oplösningen på denne gåde fik man nogle dage efter, 1 August, da der gennem bankier-huset Wolf & Dorville ankom et senere brev fra guvernörens broder med tre andre indesluttede, fra kronprinsen, fra det udenlandske departement og fra ökonomi- og kommerce-kollegiet, alle daterede i Januar. Disse vare samtlige affattede i chifre og pålagde ham at sætte sig i forsvars-tilstand, væbne indbyggerne og hellere vove liv og blod end at overgive sine rettigheder til det engelsk-ostindiske kompagni.

Kronprinsen lod til at være i fuldstændig uvidenhed om militær-væsenets tilstand i Trankebar, når han kunde underskrive sådanne ordrer, og Anker havde sandsynligvis ret, når han mente, at han med forsæt var fört bag lyset af de interesserede. Han havde allerede, forinden han modtog prinsens brev, anet noget lignende, og af den grund anmodet sin broder om, hvis han fandt det nödvendigt, at oplyse om den rette sammenhæng. Ökonomi- og kommerce-kollegiets medlemmer havde derimod ingen undskyldning, da de atter og atter vare blevne anmodede om at tage sig af de indiske affærer, men aldrig havde fulgt disse gentagne opfordringer. Når de derfor nu udstedte en ordre til Anker om at sætte magt mod magt og forsvare sig til det yderste, viste de mildest talt en ubegribelig mangel på omtanke; men höjst rimelig lå der endnu mindre rosværdige motiver til grund for deres handlemåde.

Om det havde været Anker mueligt at optage en kamp med sine tre vold-kanoner mod tre engelske orlogs-skibe, vilde det kun have påfört indbyggerne i kolonien uhyre tab og uforskyldte lidelser, umueliggjort alle rimelige kapitulations-