til, hvad der forestod, lidt fôr, og den forsigtige direktör og chef for denne loge, oberst von Bie, havde derfor ligesom Anker i anelsen om det ventede angreb allerede opsat kapitulations-punkterne, da ban indså det tåbelige ved at ville tænke på et forsvar med nogle og tyve sepojer. Det var således ingen overraskelse for ham, da en af hans betjente kom ind om morgenen 8 Maj mellem kl. 3 og 4 og vækkede ham med det budskab, at en engelsk officer befandt sig udenfor logens port og forlangte at tale med direktören. Obersten gav öjeblikkelig beitning til at indlade ham, stod op, klædte sig på og gik ind i salen, hvor han traf flere engelske officerer, hvoraf to sagde, at de skulde overbringe ham et brev fra general-guvernören, markien af Wellesley. Dettes indhold var let at gætte og lod sig ikke misforstå, endskönt det var affattet i meget forekommende udtryk. Oberst Bie overgav fölgelig logen uden betænkning til de to engelske oberster, Dickson og Fenwick, der vare de, som overbragte markiens brev. De vare ledsagede af 300 sepojer med to majorer, to kaptejner og to löjtnanter, foruden to af general-guvernörens adjutanter, der allerede vendte tilbage til denne kl. 6 samme morgen med budskab om, at overgivelsen var fuldfört.[1] Såvel embedsmændene i Frederiksnagor, som residenterne i de to loger, Ballasor og Patna, erholdt tilsagn om at få udbetalt gage af den engelske styrelse. Logen i Frederiksnagor fik en garnison af 100 sepojer, der holdt alt i orden,
- ↑ At der afsendtes en så stor styrke for at besætte Frederiksnagor, var aldeles overflödigt. Oberst Bie udlagde det selv „som en kompliment og udmærket æres-bevisning af den store og fuldkomne hofmand, markien.“ Brev til guvernör Anker, dat. Frederiksnagor 25 Juni 1801.
lod kommerce-kollegiet direktören og rådet i Frederiksnagor at unddrage sig næsten al myndighed af guvernören i Trankebar, der oprindelig skulde være deres, ligesom de övrige logers overmand.
