Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/318

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
292
YNGVAR NIELSEN.

udredninger,[1] hvormed man först stansede, da den kejserlige krig bragte forvirring i statens finantser. I denne gunstige tid var det også, at Englænderne for første gang forsögte at skaffe sig fast fod i riget Tanjour; men da dette stred mod fyrstens overenskomst med Ove Gedde, bleve de tilbageviste.[2] Efter den kejserlige krig ophörte de rigelige tilskud fra hjemmet, medens de bengalske forhold antoge en for det nye anlæg truende skikkelse og påforte kompagniet betydelige tab, der gav det et knæk, som det aldrig forvandt.

Endskönt den driftige og modige Wilhelm Leyel for en tid bragte sagerne i en bedre gang, befandt alligevel kolonien sig ved Kristian IVs död i en forvirring, som tydede på, at dens undergang var nær. Da optrådte en mand, ved navn Eskild Andersen, som reddede det dansk-norske herredömme i Indien på en tid, da man i hjemmet ikke tænkte på andet end den billigste måde at slippe fra det hele.[3] Endskönt der i over 20 år ikke var kommen nogen ekspedition fra Danmark, så dog denne kække mand sig istand til ved de få midler, han havde til sin rådighed, at forsvare Trankebar mod fyrsten af Tanjours gentagne angreb og påföre naboben af Bengalen krig, aldeles som en uafhængig fyrste. Kompagniet var lidt efter lidt bleven ophævet af sig selv; dets ejendomme måtte derved tilfalde kongen, som den störste kreditor, og denne overdrog i 1654 forelöbig

  1. I året 1625 vare to bergenske köbmænd interesserede for den störste sum, nemlig 13,189 rdl. Schlegel, sammlungen I, 4, 153.
  2. „In 1624–5 they projected an establishment in the kingdom of Tanjore, but were opposed by a new rival, the Danes.“ James Mill, history of British India, 3d. ed. I, 53.
  3. Danske magasin, III række, 4, 42, og rigens råds breve i det danske gehejmearkiv, fasc. 58. Skandinaviske literatur-selskabs skrifter I, 166 flg.