nævnte på vejen fra Kap, og da skibene nåede Ceylon, var Gedde uomtvistet den förste. Men på selve Ceylon vare forholdene alt andet end tröstelige; den såkaldte kejser var ikke den store potentat, man havde indbildt sig, og havde efter Boshouwers afrejse ligget under for sine fiender. At han til den dansk-norske konge afstod et betydeligt stykke land med fuld overhöjhed, havde kun lidet at betyde, da han var ude af stand til at opfylde de forpligtelser, som Boshouwer havde indgået på hans vegne. Endskönt en ny traktat i navnet sikrede Ove Gedde store fordele, fandt denne det derfor rådeligst at vende sig til andre steder, hvis han skulde bringe noget varigt og pålideligt udbytte ud af ekspeditionen, og fæstede i den anledning sine öjne på kysten af riget Tanjour i det sydlige Dekan.
Det skib, som var löbet ud för Ove Geddes flåde og var ankommet til Ceylon noget för denne, havde på egen hånd begyndt at bekæmpe Portugiserne, men var strandet. Alene kaptejnen og 12 af mandskabet reddede sig til hovedstaden i Tanjour, hvor de fik en venlig modtagelse af naiken eller fyrsten, som overlod dem landsbyen Trankebar ved en af floden Kaverys mundinger. Denne blev kort efter formelig overdragen til Ove Gedde mod erlæggelse af en årlig tribut og med fuld handelsfrihed. Efter at have opnået dette, traf Ove Gedde straks de fornödne anstalter til at opföre et kastel, som han gav navnet Dansborg, og til at sikre den nye handel, hvorpå han i Juni 1621 forlod Indien og i den påfölgende Marts måned ankom til Köbenhavn. Således var den dansk-asiatiske handel grundlagt.
Under den förste dygtige leder udvidedes handelsforetagenderne inden kort tid til fjærnere steder, endog lige til Java, medens der til samme tid ved kongens iver stadig i Danmark og Norge blev gjort betydelige indskud til nye
