de senere erhvervede sig et belejligt anlöbssted på Kap. Den eneste stat, som ved siden af Holland og England kunde hævde sig nogen adgang til at deltage i nydelsen af de nyåbnede rigdomskilder, var den dansk-norske[1].
Den 17 Marts 1616 gav Kristian IV, der også önskede at skaffe sine riger del i handelen på Indien, det dansk-ostindiske kompagni dets förste privilegier, der forelöbig skulde gælde for tolv år, hvorefter det fik eneret til handelen på Ostindien, Kina og Japan, såvel rundt Kap, som gennem Magelhaens-strædet. Det nye kompagni mödtes straks med misundelse af Hollænderne; men de hindringer, disse lagde i vejen, bleve dog lykkelig ryddede tilside. Efterat en udsending fra den såkaldte ceylonske kejser[2], ved navn Marselis Boshouwer, der bar titel af prins af Migomme, var ankommen til Danmark og i sin herres navn havde afsluttet en traktat, afgik först et af kompagniets skibe til Ceylon og nogle måneder efter, i November 1618, to kongelige under kommando af Ove Gedde, ledsagede af tre kompagni-skibe.
Mellem Boshouwer, der fulgte med tilbage til Indien, og Ove Gedde herskede der intet godt forhold, da begge vilde være den förste på flåden; imidlertid döde den först-
- ↑ Kilder for de dansk-ostindiske koloniers ældre historie ere, foruden hvad der findes hos Slange og Holberg: Schlegels sammlungen, 1ster, band og B. G. Niebuhrs afhandling om Wilhelm Leyel i förste bind af det skandinaviske literatur-selskabs skrifter, og desuden det fortjenstfulde arbejde over dette emne af H. Engelhardt, der endnu kun haves i manuskript.
- ↑ Portugiserne havde lært de indfödte at bruge de forskellige europæiske fyrste-titlen således havde herskeren over Kandy lavet sig en titel, som ingen af vore europæiske regenter skulde have skammet sig over. Den begyndte: kejser af Ceylon, konge af Kandy, Kotta og Jafnapatam, fyrste af Ouva, Matura o. s. v. (Sir James Emerson Tennent, Christianity in Ceylon (London 1850) page 38.)