Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/316

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
290
YNGVAR NIELSEN.

de senere erhvervede sig et belejligt anlöbssted på Kap. Den eneste stat, som ved siden af Holland og England kunde hævde sig nogen adgang til at deltage i nydelsen af de nyåbnede rigdomskilder, var den dansk-norske[1].

Den 17 Marts 1616 gav Kristian IV, der også önskede at skaffe sine riger del i handelen på Indien, det dansk-ostindiske kompagni dets förste privilegier, der forelöbig skulde gælde for tolv år, hvorefter det fik eneret til handelen på Ostindien, Kina og Japan, såvel rundt Kap, som gennem Magelhaens-strædet. Det nye kompagni mödtes straks med misundelse af Hollænderne; men de hindringer, disse lagde i vejen, bleve dog lykkelig ryddede tilside. Efterat en udsending fra den såkaldte ceylonske kejser[2], ved navn Marselis Boshouwer, der bar titel af prins af Migomme, var ankommen til Danmark og i sin herres navn havde afsluttet en traktat, afgik först et af kompagniets skibe til Ceylon og nogle måneder efter, i November 1618, to kongelige under kommando af Ove Gedde, ledsagede af tre kompagni-skibe.

Mellem Boshouwer, der fulgte med tilbage til Indien, og Ove Gedde herskede der intet godt forhold, da begge vilde være den förste på flåden; imidlertid döde den först-

  1. Kilder for de dansk-ostindiske koloniers ældre historie ere, foruden hvad der findes hos Slange og Holberg: Schlegels sammlungen, 1ster, band og B. G. Niebuhrs afhandling om Wilhelm Leyel i förste bind af det skandinaviske literatur-selskabs skrifter, og desuden det fortjenstfulde arbejde over dette emne af H. Engelhardt, der endnu kun haves i manuskript.
  2. Portugiserne havde lært de indfödte at bruge de forskellige europæiske fyrste-titlen således havde herskeren over Kandy lavet sig en titel, som ingen af vore europæiske regenter skulde have skammet sig over. Den begyndte: kejser af Ceylon, konge af Kandy, Kotta og Jafnapatam, fyrste af Ouva, Matura o. s. v. (Sir James Emerson Tennent, Christianity in Ceylon (London 1850) page 38.)