guvernör, general-major Abbestee. 15 dage forud var Anker selv i Köbenhavn bleven udnævnt til general-major[1].
Fra den tid af, da Vasco de Gama i 1498 for förste gang med et europæisk skib nåede Ostindien, vare Portugiserne i henimod 100 år eneherrer over den indiske handel, hvorved de opvakte de övrige nationers misundelse. Særlig vare Englænderne meget ivrige for at optræde som deres medbejlere, hvad de lettest mente at kunne opnå ved at finde en ny vej til Indien, enten nord om Norge, Rusland og Siberien eller gennem den siden så eftersögte nordvestpassage nord om Amerika. Men tiltrods for al den iver, som udfoldedes af modige sömænd, trodsede de arktiske egnes kulde og is ethvert forsög og spærrede vejen for ethvert håb. Da åbnedes pludselig en ny udsigt, idet Portugal i året 1580 kom under Spanien og for fremtiden måtte fölge dette lands politik.
Efter den uovervindelige armadas ödelæggelse og Nederlændernes opstand var Spanien ikke mere, hvad det för havde været; Hollændere og Englændere ilede med at dele byttet, og begge nationer kappedes om at nå til Indien. Hollænderne vare de förste til at udruste en ekspedition og vakte derved Englændernes skinsyge, så at disse snart kom efter. I 1599 oprettedes det engelsk-ostindiske kompagni, som i 1600 erholdt sine förste privilegier af dronning Elisabeth.
Imidlertid var endnu ikke tiden kommen for det engelske herredömme i Indien; tiltrods for alle andres bestræbelser bleve Hollænderne, der efterhånden besatte en mængde af de spansk-portugisiske besiddelser, i lange tider den nation, som havde den störste indflydelse på den indiske handel, for hvilken
- ↑ 21 September 1789 blev guvernör Anker medlem af det kgl. norske videnskabers selskab i Throndhjem.
