priser. Derimod savnede de virkelig handelsånd og fik heller ikke af kompagniet tilladelse til at have egne skibe. De kunde således ikke engang skaffe sig selv sine egne slaver, hvoraf der i regelen fandtes i hvert hus fra 10 til 30, som udförte al huslig gærning eller også udlejedes til kompagniet.
Da Anker besögte Kapkolonien, havde den i omtrent 130 år været idet hollandsk-ostindiske kompagnis besiddelse; dette lod den överste magt udöve ved en guvernör og et råd med 7 medlemmer. Hele kolonien havde omkring 17,000 europæiske inbyggere, hvoraf 6–7000 i byen, og henved 50,000 slaver; af Europæerne var der omtrent 5000 kampdygtige mænd. Den egentlige troppestyrke under oberst Gordon udgjordes af 2000 mand, hvoraf 200 mand artilleri og resten infanteri, fordelt på 2 regimenter; det ene af disse var et tysk regiment, som en prins af Würtemberg havde „overladt til kompagniets tjeneste på visse vilkår.“ Fæstningsverkerne, der bestode af et kastel og nogle særskilte batterier, vare i en fortræffelig stand og kunde tjene som mönster for lignende anlæg, da de vare opförte efter de nyeste regler.
På rejsen fra Kap til Trankebar blev „Johanne & Marie“ overfaldt af den sværeste storm, det endnu havde havt undervejs; men midt under stormen var Anker beskæftiget med at udarbejde et kort over Kapstadens omgivelser, der den dag idag er bevaret og ikke viser noget spor af, at det er tegnet ombord i et omtumlet skib, hvor slingringen i flere dage var så stærk, at den ikke engang tillod at have ild på kabyssen. Den 11 Maj 1788 kastede skibet anker ved Trankebar, hvor kastellet saluterede den nye guvernör, der straks gik iland og installerede sig i guvernementshuset. Den 17 Maj overtog han guvernementet efter den forrige
