bevisning uddeltes, og hvor vel fortjent den var.[1] Et andet bevis på regeringens tillid og anerkendelse modtog han snart efter, idet han den 24 Maj 1786 fik titel af oberst og udnævntes til guvernör over Trankebar og de övrige besiddelser i Ostindien. Han kaldtes derved til en fra sin tidligere aldeles forskellig virksomhed og nödsagedes til at opgive sin post i England, hvor han var afholdt i talrige kredse, og hvor hans stilling efter den almindelige freds genoprettelse kun vilde volde ham få ubehageligheder.
I mellemtiden var Peter Anker med de fleste medlemmer af sin familie bleven optagen i den dansk-norske adelsstand, eller som det hed naturaliseret, i henhold til, at de oprindelig påstodes at være af svensk adel.[2] Samtidig forandredes også familienavnet, der hidtil altid havde været skrevet Ancher, til Anker, der endnu er den gængse form.
Mandag 5 November 1787 tiltrådte den nye guvernör, der i sommerens löb havde gjort et besög i Köbenhavn for at erholde de fornödne instruktioner, sin rejse fra England til Indien,[3] idet han i Harwich gik ombord på skibet
- ↑ I et senere brev fra Guldberg, dat. 18 Oktober 1783, heder det: „Idet jeg beder Deres velbårenhed at have omhu for indlagte, vil jeg tillige selv have den fornöjelse at sige Dem, hvor meget jeg elsker Dem, og hvor stor min glæde har været over, at De fuldkommen til kongens fornöjelse har i den nu endte vanskelige krig besörget og drevet vore ofte meget indviklede handels- og pris-sager. De har handlet med den iver, der sa vel egner en dansk mand, og gud ske lov, at vi tjene en konge, der vil påskönne fortjeneste.“
- ↑ Patenterne ere daterede 14 Januar 1778. Se Bernt Moes tidsskrift for den norske personalhistorie I, 329 flg.
- ↑ I et brev fra London i Oktober 1787, som han skrev til Grev E. H. v. Schimmelmann, fortalte Anker om sine audientser hos Pitt, der havde været forekommende, og hos ministeren for det indiske departement, mr. Dundas. Den sidste, der tidligere altid havde
