„Johanne & Marie,“ der var bestemt for Trankebar og Bengalen. Nogle timer efter lettede skibet anker og satte sejl til; men såsnart det var kommet ud i Nordsöen, blev det overfaldt af en rasende storm, hvori flere andre skibe forliste. Besætningen, der hovedsagelig bestod af Normænd, viste sig imidlertid fra en udmærket side, og efter at have undgået de farlige banker under Englands kyst, lykkedes det endelig kaptejnen at redde skibet ind til Yarmouth, hvorfra rejsen igen måtte begynde på ny. Först 15 November passeredes Dover, hvorfra alt gik heldigt indtil höjden af Madeira; her blev skibet atter overfaldet af en af de orkaner, som på den årstid ere så almindelige på de kanter. Efterat denne nye fare var lykkelig overstået, kom „Johanne & Marie“ 12 December ind i nordost-passaten og kastede 6 dage efter anker i havnen Porto Praya på St. Jago, en af de kapverdiske öer, hvor der allerede lå 3 dansk-ostindiske skibe, foruden nogle nordamerikanske, der vare bestemte til sydsöen på opdagelser.
De danske skibe vare „Danmark,“ tilhörende det asiatiske kompagni, og 2 private, tilhörende oberst-löjtnant Bie, der selv befandt sig ombord på det ene, og hos hvem guvernör Anker den fölgende dag blev inviteret til middag. I öernes portugisiske guvernör, der var fjærnet fra sit fædre-
været meget tilbageholden, ytrede ved afskeden: „You may depart for India with a full conviction, that the British government is no way inclined to check the Danish trade with the English East India possessions; but on the contrary, it is our desire to form, if possible, a closer connexion, which may promote the advantage of both nations. The present system, laid down by this government for the administration of the British East India possessions differs from that hitherto adopted. Our India possessions are no more looked upon as colonies, but as territories, entitled to the advantage of trading connexions with foreign natious, – – the intercurse with the Danish nation shall always be favoured.“
