mesterstykke.“[1] I samme brev heder det videre, at grev Moltke gærne snart vilde have oplysninger om de engelske saltverker, da bergverks-direktoriet netop havde vigtige sager under behandling, hvorved sådanne vilde være til nytte. Saltverkerne vare også særlig genstand for Ankers opmærksomhed, hvorom endnu en mængde smukt udförte tegninger kunne afgive vidnesbyrd.[2] Disse ere udarbejdede i 1776 og 1777 og ere således efter al rimelighed sendte til Köbenhavn samtidig med hans indberetning til kommerce-kollegiet om de engelske klædesfabriker, som ifölge et brev fra Karsten Anker af 27 September 1777 vandt meget bifald.
I 1777 forflyttedes Peter Anker til London som dansk-norsk general-konsul, hvilket nye hværv han i samme grad, som sit tidligere, udförte til almindelig tilfredshed; dette er så meget mere at påskönne, når man betænker, hvor mange vanskeligheder, der gennem de indviklede forhold, som fremkaldtes ved den nordamerikanske uafhængighedskrig og oprettelsen af den bevæbnede neutralitet, måtte beredes for den mand, der havde at varetage en liden stats interesser. Som vidnesbyrd om sin regerings erkendtlighed for de fortjenester, han under en så urolig tid havde indlagt sig af Danmarks og Norges handel, modtog han kort efter freden i Versailles guldmedaljen pro meritis, som tilsendtes ham under 19 Maj 1783 med et egenhændigt brev fra Ove Höegh-Guldberg, der i smigrende udtryk tolkede, hvor sjelden denne æres-
- ↑ Peter Ankers sjeldne tegnetalent bragte broderen i det samme brev til at göre ham fölgende forslag: „Ved I hvad, min kære broder? det skulde ej blive mig umueligt at skaffe Eder 3 rdl. om dagen og fri rejse gennem Norge for at optage de smukkeste prospekter. Men det gad I vel ikke havt? Dermed er ingen prospekt i velfærds vej.“
- ↑ Blandt disse findes en tegning til et nyt saltkogeri ved Vallö saltverk, der er udfört i 1776.
