Hvad der ved disse forskellige hværv i betydelig grad
hjalp Anker, var hans udviklede tegnefærdighed. Allerede i
1775 sendte han en række omhyggelig udförte tegninger til
Köbenhavn. Disse fremstillede allehånde enkeltheder ved de
ovenfor omtalte fire-engines, og det er således rimeligvis gennem
dem, at damp-maskinen förste gang er bleven
nöjagtig bekendt i Danmark og Norge.[1] Af broderen,
Karsten Ankers breve fremgår, at disse have vakt
megen opmærksomhed og vundet fortjent påskönnelse. Således
heder det i et brev fra denne, der er dateret Köbenhavn
26 August 1775: – – – Jeg må igentage min forbindtlighed
og komplimenter for tilsendte tegning; uden at
smigre, da ere de så fuldkommen smukke, at om jeg havde
önsket mig dem af yderste skönhed, havde de ej kunnet være
eller blive anderledes. Jeg har vist dem til alle stænder og
alle aldere, fornemme og ringe, professores i kunsten og liebhabere,
– og alle ere de enige, at de ere af det könneste
slags, og at de göre Eder megen ære. Vor grev Moltke udbröd:
„Cela est de toute beauté!“ – – Broderen –: „Ih! det var
dejligt. Lad det blive stukken i kobber! jeg subskriberer gærne
til 30 à 40 rdl. Min broder giver gærne 20 rdl., og således
skulle de 100 rdl., som graveringen vilde koste, snart tilvejebringes.“
Gehejmeråd Juel vil, at jeg skal skaffe ham tegningerne
kopierede ved en eller anden elev på akademiet.
I gen.-toldka1nmeret kaldte man det (især Erichsen) et
- ↑ I en dagbog, som de to brödre, Peter og John Collett, sönner af den bekendte kristianiensiske köbmand James Collett, holdt under en rejse i Storbrittannien omtrent på samme tid, heder det under deres ophold i Edinburgh, den 2 Maj 1776, at de „tog med en vogn först til ild-maskinen for at tage vand op af kulminerne;“ ligeledes tales der på et sted i nærheden om, at „når vand fejler, have de en ild-maskine for at trække vand op.“
