Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/286

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
260
V. C. W. SIBBERNS

allerede ved et specielt Lovbud vare undtagne, og det blev derved. Naar jeg imidlertid nu tænker efter, var vist nok dette et aldeles intetsigende Svar; thi i en Grundlov, som den nærværende, burde vel denne Tilsætning unægtelig været gjort. §en enstemmig antaget. § 101 ligesaa. § 102 ligesaa. § 103 ligesaa. § 104 ligesaa. § 105 ligesaa. § 106 ligesaa § 107. Diriks anførte, at al god Lovgivning imidlertid vedtog, at i criminelle Tilfælde maatte kunne gjøres Hus-Inqvisition, og foreslog derfor §en forandret saaledes, som ved samme er anført. Diriks’s Forslag enstemmig antaget. § 108. Denne § var som en Storm oven paa de mange Dages Vindstille. Løvenskiolds Forslag, at Værnepligten burde paalægges districtsvis, som allerede af mig er anført ved Grundreglernes Antagelse, oplæstes først. Hegermanns Forslag, den fuldkomneste Contrast af det foregaaende, fulgte derpaa. Han foreslog en ubetinget Værnepligt for enhver Statens Borger, omtrent saaledes: Norge er en liden Stat med en farlig Nabo, hvis Hensigt er, det vide vi, om muligt, at undertvinge det; det maa altsaa i sine Sønners Mod, Kraft og altid færdige og velordnede Armee have sit sikkreste Værn; den militaire Opdragelse bør derfor allerede fra Ungdommen begyndes. Paa den Grund foreslog han: at Ungdommen i alle Landets Skoler uden Undtagelse burde fra det 12te Aar øves i Gymnastik, Svømmen og militaire Øvelser i den lette Feldttjeneste, og i disse Skoler, uden Undtagelse. Universitetet indbegreben, aarlig have 8 til 12 Dage Exercitie. Fra det 20de til 28de Aar overgik Stats-Borgerne i Landets virkelige Armee; herfra undtoges imidlertid al studerende Ungdom og Fabrik-Arbeidere, saalænge de vare i saadan Beskjæftigelse. Landets gevorbne Tropper skulde hverves og tages af Husmandssønner. I Alderen fra 20de til 28de Aar skulde aarlig exerceres. Fra