det 28de til 36te Aar overgik man i Landværn-Roullen, skulde exercere een Gang hvert 3die Aar, under dertil beskikkede Officerer, og kunde kun bruges, naar den virkelige Armee ei var tilstrækkelig. Fra 36 til 56 overgik man i ReserveRoullen, og kunde ikke commanderes udenfor Amtet; de exercerede een Gang hvert 5te Aar, og commenderedes da, som i Krigs-Tilfælde, af Embedsmænd i Amtet, som under Forudsætning af den forudgaaede Militær-Opdragelse altid dertil maatte være duelige: de kunde ei commanderes udenfor Amtet. Kjøbstæd-Borgerne udgjorde som hidtil Borgerbevæbningen, og kunde i Krigstid commanderes hvorsomhelst i Amtet. Secretair Christie, Jørgen Aall, Ritmester Ramm, Hount, Kjøbmand Lund, Doctor Møller og Bønderne Teis Jacob Tostensen[1] og Sivert Bratberg samt Matroserne Peder Johnsen og Even Thorsen indgave samtlige skrivtlige Forslag, der mere eller mindre vare Modificationer af Hegermanns, og alle gik ud paa en almindelig Værnepligt. Wergeland og Jacob Aall vare omtrent enige, og advarede Rigsforsamlingen mod en for hastig Beslutning i denne Sag; man vidste, sagde der, hvor forhadt Conscriptionen var i Sverrig, hvor forhadt den var i Frankrig, og frygtede de for, at, ifald den blev antaget, mange Familier vilde emigrere. Hegermann svarede herpaa, at man meget vilde feile, om man ansaa hans Forslag for Indførelse af Conscription, det var ikke i mindste Maade hans Mening. Jeg tilstaaer imidlertid, jeg ikke tydelig indseer Forskjellen, skjønt jeg forresten er aldeles enig med Hegermann. Grøgaard anmærkede: at han ikke saa ganske kunde være enig med den af obersten foreslagne Militær-Opdragelse; ihvormeget han ellers ærede den militære Stand, frygtede han,
- ↑ Teis Torkildsen Lundegaard.
