havde Kundskaber eller Tid til at bedømme et Værk som en ny Lovbog, foreslog, at den nedsatte Lov-Committee vel skulde forelægge Lovbogen for Storthinget, og at dette, om fornødent gjordes, skulde gjøre sine Anmærkninger herover; men at det derefter tilkom Lov-Committeen, efter at have drøftet disse Anmærkninger, at antage og fastsætte det videre. Diriks anmærkede, at Storthinget allerede ved Constitutionen var i Besiddelse af den lovgivende Magt, og at Hr. Capitain Motzfeldts Forslag var et Indgreb i denne: imidlertid var det aldeles ikke hans Formening, at Lovbogen postvis skulde gjennemgaaes og drøftes af Storthinget; her indrømmede han gjerne Capitainen Ret, at Storthinget i Almindelighed hverken havde Tid eller Kundskab nok til et saadant Arbeide; men han formente derimod, at naar enhver af Lov-Committeen udarbeidet Bog, Kapitel etc. var, som vedtaget, strax bekjendtgjort i Trykken, vilde kyndige Mænd allerede forud have drøftet samme, at det nu ved Storthinget blot var om sammes Sanction eller Forkastelse at gjøre, saaledes som den nye Lovbog i.Frankrig og Nord-Amerika var bleven det lovgivende Corps og Congressen forelagt. Wulfsberg foreslog Tillægget i §en, som antoges. §en antaget med 98 mod 11. – § 100[1]. Da § 51 allerede benævner de Embedsmænd, der kunne afsættes eller afskediges uden Dom, fandt man Begyndelsen af denne § overflødig. Falsen proponerede Tillægget i §en, som antoges. En af Forsamlingen, jeg erindrer ikke hvilken, vilde i Anledning af Slutningen af §en have Præster tilført. Falsen svarede, at disse
- ↑ I konstitutions-komiteens forslag sålydende: „Dommere kunne ikke afsættes, uden efter dom, men vel suspenderes af kongen, i hvilket tilfælde de strax må tiltales for domstolene. Magistratspersoner, underdommere og fogder skulle være over 25 år gamle.“ Falsen foreslog efter „dommere“ tilføiet „og øvrige embedsmænd, som ikke ere omtalte i § 51.“
